< Matthew 14 >

1 At that time, Herod the tetrarch heard the report concerning Jesus,
Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2 and said to his servants, “This is John the Baptizer. He is risen from the dead. That is why these powers work in him.”
Og han sagde til sine Tjenere: „Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.‟
3 For Herod had arrested John, bound him, and put him in prison for the sake of Herodias, his brother Philip’s wife.
Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4 For John said to him, “It is not lawful for you to have her.”
Johannes sagde nemlig til ham: „Det er dig ikke tilladt at have hende.‟
5 When he would have put him to death, he feared the multitude, because they counted him as a prophet.
Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
6 But when Herod’s birthday came, the daughter of Herodias danced among them and pleased Herod.
Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7 Therefore he promised with an oath to give her whatever she should ask.
Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
8 She, being prompted by her mother, said, “Give me here on a platter the head of John the Baptizer.”
Og tilskyndet af sin Moder siger hun: „Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!‟
9 The king was grieved, but for the sake of his oaths and of those who sat at the table with him, he commanded it to be given,
Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10 and he sent and beheaded John in the prison.
Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
11 His head was brought on a platter and given to the young lady; and she brought it to her mother.
Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
12 His disciples came, took the body, and buried it. Then they went and told Jesus.
Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
13 Now when Jesus heard this, he withdrew from there in a boat to a deserted place apart. When the multitudes heard it, they followed him on foot from the cities.
Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
14 Jesus went out, and he saw a great multitude. He had compassion on them and healed their sick.
Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
15 When evening had come, his disciples came to him, saying, “This place is deserted, and the hour is already late. Send the multitudes away, that they may go into the villages, and buy themselves food.”
Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.‟
16 But Jesus said to them, “They don’t need to go away. You give them something to eat.”
Men Jesus sagde til dem: „De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!‟
17 They told him, “We only have here five loaves and two fish.”
Men de sige til ham: „Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.‟
18 He said, “Bring them here to me.”
Men han sagde: „Henter mig dem hid!‟
19 He commanded the multitudes to sit down on the grass; and he took the five loaves and the two fish, and looking up to heaven, he blessed, broke and gave the loaves to the disciples; and the disciples gave to the multitudes.
Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
20 They all ate and were filled. They took up twelve baskets full of that which remained left over from the broken pieces.
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
21 Those who ate were about five thousand men, in addition to women and children.
Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22 Immediately Jesus made the disciples get into the boat and go ahead of him to the other side, while he sent the multitudes away.
Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.
23 After he had sent the multitudes away, he went up into the mountain by himself to pray. When evening had come, he was there alone.
Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24 But the boat was now in the middle of the sea, distressed by the waves, for the wind was contrary.
Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
25 In the fourth watch of the night, Jesus came to them, walking on the sea.
Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.
26 When the disciples saw him walking on the sea, they were troubled, saying, “It’s a ghost!” and they cried out for fear.
Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse; ‟ og de skrege af Frygt.
27 But immediately Jesus spoke to them, saying, “Cheer up! It is I! Don’t be afraid.”
Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!‟
28 Peter answered him and said, “Lord, if it is you, command me to come to you on the waters.”
Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!‟
29 He said, “Come!” Peter stepped down from the boat and walked on the waters to come to Jesus.
Men han sagde: „Kom!‟ Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.
30 But when he saw that the wind was strong, he was afraid, and beginning to sink, he cried out, saying, “Lord, save me!”
Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!‟
31 Immediately Jesus stretched out his hand, took hold of him, and said to him, “You of little faith, why did you doubt?”
Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?‟
32 When they got up into the boat, the wind ceased.
Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33 Those who were in the boat came and worshiped him, saying, “You are truly the Son of God!”
Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.‟
34 When they had crossed over, they came to the land of Gennesaret.
Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35 When the people of that place recognized him, they sent into all that surrounding region and brought to him all who were sick;
Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36 and they begged him that they might just touch the fringe of his garment. As many as touched it were made whole.
Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.

< Matthew 14 >