< Luke 17 >

1 He said to the disciples, “It is impossible that no occasions of stumbling should come, but woe to him through whom they come!
Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
2 It would be better for him if a millstone were hung around his neck, and he were thrown into the sea, rather than that he should cause one of these little ones to stumble.
Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små.
3 Be careful. If your brother sins against you, rebuke him. If he repents, forgive him.
Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
4 If he sins against you seven times in the day, and seven times returns, saying, ‘I repent,’ you shall forgive him.”
Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham."
5 The apostles said to the Lord, “Increase our faith.”
Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"
6 The Lord said, “If you had faith like a grain of mustard seed, you would tell this sycamore tree, ‘Be uprooted and be planted in the sea,’ and it would obey you.
Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
7 But who is there among you, having a servant plowing or keeping sheep, that will say when he comes in from the field, ‘Come immediately and sit down at the table’?
Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords?
8 Wouldn’t he rather tell him, ‘Prepare my supper, clothe yourself properly, and serve me while I eat and drink. Afterward you shall eat and drink’?
Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke?
9 Does he thank that servant because he did the things that were commanded? I think not.
Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
10 Even so you also, when you have done all the things that are commanded you, say, ‘We are unworthy servants. We have done our duty.’”
Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort."
11 As he was on his way to Jerusalem, he was passing along the borders of Samaria and Galilee.
Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
12 As he entered into a certain village, ten men who were lepers met him, who stood at a distance.
Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
13 They lifted up their voices, saying, “Jesus, Master, have mercy on us!”
og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!"
14 When he saw them, he said to them, “Go and show yourselves to the priests.” As they went, they were cleansed.
Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
15 One of them, when he saw that he was healed, turned back, glorifying God with a loud voice.
Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.
16 He fell on his face at Jesus’ feet, giving him thanks; and he was a Samaritan.
Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17 Jesus answered, “Weren’t the ten cleansed? But where are the nine?
Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
18 Were there none found who returned to give glory to God, except this foreigner?”
Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?"
19 Then he said to him, “Get up, and go your way. Your faith has healed you.”
Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"
20 Being asked by the Pharisees when God’s Kingdom would come, he answered them, “God’s Kingdom doesn’t come with observation;
Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.
21 neither will they say, ‘Look, here!’ or, ‘Look, there!’ for behold, God’s Kingdom is within you.”
Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."
22 He said to the disciples, “The days will come when you will desire to see one of the days of the Son of Man, and you will not see it.
Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
23 They will tell you, ‘Look, here!’ or ‘Look, there!’ Don’t go away or follow after them,
Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter!
24 for as the lightning, when it flashes out of one part under the sky, shines to another part under the sky, so will the Son of Man be in his day.
Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag.
25 But first, he must suffer many things and be rejected by this generation.
Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
26 As it was in the days of Noah, even so it will also be in the days of the Son of Man.
Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage:
27 They ate, they drank, they married, and they were given in marriage until the day that Noah entered into the ship, and the flood came and destroyed them all.
De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
28 Likewise, even as it was in the days of Lot: they ate, they drank, they bought, they sold, they planted, they built;
Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
29 but in the day that Lot went out from Sodom, it rained fire and sulfur from the sky and destroyed them all.
men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
30 It will be the same way in the day that the Son of Man is revealed.
på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares.
31 In that day, he who will be on the housetop and his goods in the house, let him not go down to take them away. Let him who is in the field likewise not turn back.
På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen!
32 Remember Lot’s wife!
Kommer Loths Hustru i Hu!
33 Whoever seeks to save his life loses it, but whoever loses his life preserves it.
Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
34 I tell you, in that night there will be two people in one bed. One will be taken and the other will be left.
Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
35 There will be two grinding grain together. One will be taken and the other will be left.”
To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage."
37 They, answering, asked him, “Where, Lord?” He said to them, “Where the body is, there the vultures will also be gathered together.”
Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."

< Luke 17 >