< Luke 19 >

1 So He entered Jericho and was passing through the town.
Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
2 There was a man there called Zacchaeus, who was the local surveyor of taxes, and was wealthy.
Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
3 He was anxious to see what sort of man Jesus was; but he could not because of the crowd, for he was short in stature.
Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
4 So he ran on in front and climbed up a mulberry tree to see Him; for He was about to pass that way.
Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
5 As soon as Jesus came to the place, He looked up and said to him, "Zacchaeus, come down quickly, for I must stay at your house to-day."
Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟
6 So he came down in haste, and welcomed Him joyfully.
Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
7 When they all saw this, they began to complain with indignation. "He has gone in to be the guest of a notorious sinner!" they said.
Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟
8 Zacchaeus however stood up, and addressing the Lord said, "Here and now, Master, I give half my property to the poor, and if I have unjustly exacted money from any man, I pledge myself to repay to him four times the amount."
Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟
9 Turning towards him, Jesus replied, "To-day salvation has come to this house, seeing that he too is a son of Abraham.
Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
10 For the Son of Man has come to seek and to save that which was lost."
thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟
11 As they were listening to His words, He went on to teach them by a parable, because He was near to Jerusalem and they supposed that the Kingdom of God was going to appear immediately.
Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
12 So He said to them, "A man of noble family travelled to a distant country to obtain the rank of king, and to return.
Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
13 And he called ten of his servants and gave each of them a pound, instructing them to trade with the money during his absence.
Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
14 "Now his countrymen hated him, and sent a deputation after him to say, 'We are not willing that he should become our king.'
Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
15 And upon his return, after he had obtained the sovereignty, he ordered those servants to whom he had given the money to be summoned before him, that he might learn their success in trading.
Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
16 "So the first came and said, "'Sir, your pound has produced ten pounds more.'
Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
17 "'Well done, good servant,' he replied; 'because you have been faithful in a very small matter, be in authority over ten towns.'
Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
18 "The second came, and said, "'Your pound, Sir, has produced five pounds.'
Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19 "So he said to this one also, "'And you, be the governor of five towns.'
Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
20 "The next came. "'Sir,' he said, 'here is your pound, which I have kept wrapt up in a cloth.
Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
21 For I was afraid of you, because you are a severe man: you take up what you did not lay down, and you reap what you did not sow.'
Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
22 "'By your own words,' he replied, 'I will judge you, you bad servant. You knew me to be a severe man, taking up what I did not lay down, and reaping what I did not sow:
Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
23 why then did you not put my money into a bank, that when I came I might have received it back with interest?
hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
24 "And he said to those who stood by, "'Take the pound from him and give it to him who has the ten pounds.'
Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
25 ("They said to him, "'Sir, he already has ten pounds.')
Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
26 "'I tell you that to every one who has anything, more shall be given; and from him who has not anything, even what he has shall be taken away.
Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
27 But as for those enemies of mine who were unwilling that I should become their king, bring them here, and cut them to pieces in my presence.'"
Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟
28 After thus speaking, He journeyed onward, proceeding up to Jerusalem.
Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
29 And when he was come near Bethphage and Bethany, at the Mount called the Oliveyard, He sent two of the disciples on in front,
Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
30 saying to them, "Go into the village facing you. On entering it you will find an ass's foal tied up which no one has ever yet ridden: untie it, and bring it here.
„Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
31 And if any one asks you, 'Why are you untying the colt?' simply say, 'The Master needs it.'"
Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟
32 So those who were sent went and found things as He had told them.
Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
33 And while they were untying the colt the owners called out, "Why are you untying the colt?"
Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟
34 and they replied, "The Master needs it."
Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟
35 Then they brought it to Jesus, and after throwing their outer garments on the colt they placed Jesus on it.
Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
36 So He rode on, while they carpeted the road with their garments.
Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
37 And when He was now getting near Jerusalem, and descending the Mount of Olives, the whole multitude of the disciples began in their joy to praise God in loud voices for all the mighty deeds they had witnessed.
Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
38 "Blessed is the King," they cried, "who comes in the name of the Lord: in Heaven peace, and glory in the highest realms."
„Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟
39 Thereupon some of the Pharisees in the crowd appealed to Him, saying, "Rabbi, reprove your disciples."
Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟
40 "I tell you," He replied, "that if they became silent, the very stones would cry out."
Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟
41 When He came into full view of the city, He wept aloud over it, and exclaimed,
Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
42 "O that at this time thou hadst known--yes even thou--what makes peace possible! But now it is hid from thine eyes.
„Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
43 For the time is coming upon thee when thy foes will throw up around thee earthworks and a wall, investing thee and hemming thee in on every side.
Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
44 And they will dash thee to the ground and thy children within thee, and will not leave one stone upon another within thee; because thou hast not recognized the time of thy visitation."
og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟
45 Then Jesus entered the Temple and proceeded to drive out the dealers.
Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
46 "It is written," He said, "'And My house shall be the House of Prayer,' but you have made it a robbers' cave."
og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟
47 And day after day He taught in the Temple, while the High Priests and the Scribes were devising some means of destroying Him, as were also the leading men of the people.
Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
48 But they could not find any way of doing it, for the people all hung upon His lips.
Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.

< Luke 19 >