< Psalms 73 >

1 A Psalm of Asaph. Truly God is good to Israel, even to such as are of a clean heart.
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 But as for me, my feet were almost gone; my steps had almost slipped.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 For I was envious at the foolish, when I saw the prosperity of the wicked.
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 For there are no pangs in their death: but their strength is firm.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 They are not in trouble as other men; neither are they afflicted like other men.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Therefore pride surroundeth them as a chain; violence covereth them as a garment.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Their eyes stand out with fatness: they have more than heart could wish.
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 They are corrupt, and speak wickedly concerning oppression: they speak loftily.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 They set their mouth against the heavens, and their tongue walketh through the earth.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 Therefore his people return here: and waters of a full cup are wrung out to them.
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 And they say, How doth God know? and is there knowledge in the most High?
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 Behold, these are the ungodly, who prosper in the world; they increase in riches.
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Verily I have cleansed my heart in vain, and washed my hands in innocency.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 For all the day long have I been afflicted, and chastened every morning.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 If I say, I will speak thus; behold, I should offend against the generation of thy children.
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 When I thought to know this, it was too painful for me;
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Until I went into the sanctuary of God; then I understood their end.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Surely thou didst set them in slippery places: thou didst cast them down into destruction.
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 How are they brought into desolation, as in a moment! they are utterly consumed with terrors.
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 As a dream when one awaketh; so, O Lord, when thou awakest, thou shalt despise their image.
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 Thus my heart was grieved, and I was pricked in my reins.
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 So foolish was I, and ignorant: I was as a beast before thee.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Nevertheless I am continually with thee: thou hast held me by my right hand.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Thou shalt guide me with thy counsel, and afterward receive me to glory.
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Whom have I in heaven but thee? and there is none upon earth that I desire besides thee.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 My flesh and my heart faileth: but God is the strength of my heart, and my portion for ever.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 For, lo, they that are far from thee shall perish: thou hast destroyed all them that go astray from thee.
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 But it is good for me to draw near to God: I have put my trust in the Lord GOD, that I may declare all thy works.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

< Psalms 73 >