Proverbs 30
1 The words of Agur the son of Jakeh, even the prophecy: the man spoke to Ithiel, even to Ithiel and Ucal,
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 Surely I am more stupid than any man, and have not the understanding of a man.
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 I neither learned wisdom, nor have the knowledge of the holy.
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Who hath ascended into heaven, or descended? who hath gathered the wind in his fists? who hath bound the waters in a garment? who hath established all the ends of the earth? what is his name, and what is his son’s name, if thou canst tell?
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 Every word of God is pure: he is a shield to them that put their trust in him.
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 Add thou not to his words, lest he reprove thee, and thou be found a liar.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 Two things have I required of thee; deny them not to me before I die:
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Remove far from me vanity and lies: give me neither poverty nor riches; feed me with food convenient for me:
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 Lest I be full, and deny thee, and say, Who is the LORD? or lest I be poor, and steal, and take the name of my God in vain.
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 Accuse not a servant to his master, lest he curse thee, and thou be found guilty.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 There is a generation that curseth their father, and doth not bless their mother.
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 There is a generation that are pure in their own eyes, and yet are not washed from their filthiness.
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 There is a generation, O how lofty are their eyes! and their eyelids are lifted up.
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 There is a generation, whose teeth are as swords, and their jaw teeth as knives, to devour the poor from off the earth, and the needy from among men.
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 The horseleach hath two daughters, crying, Give, give. There are three things that are never satisfied, yea, four things say not, It is enough:
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
16 The grave; and the barren womb; the earth that is not filled with water; and the fire that saith not, It is enough. (Sheol h7585)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
17 The eye that mocketh at its father, and despiseth to obey its mother, the ravens of the valley shall pick it out, and the young eagles shall eat it.
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 There are three things which are too wonderful for me, yea, four which I know not:
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 The way of an eagle in the air; the way of a serpent upon a rock; the way of a ship in the midst of the sea; and the way of a man with a maid.
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 Such is the way of an adulterous woman; she eateth, and wipeth her mouth, and saith, I have done no wickedness.
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 For three things the earth is disquieted, and for four which it cannot bear:
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 For a servant when he reigneth; and a fool when he is filled with food;
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 For an odious woman when she is married; and an handmaid that is heir to her mistress.
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 There are four things which are little upon the earth, but they are very wise:
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 The ants are a people not strong, yet they prepare their food in the summer;
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 The conies are but a feeble people, yet they make their houses in the rocks;
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 The locusts have no king, yet go they forth all of them by bands;
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 The spider taketh hold with her hands, and is in kings’ palaces.
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 There are three things which go well, yea, four are stately in going:
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 A lion which is strongest among beasts, and turneth not away for any;
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 A greyhound; a male goat also; and a king, against whom there is no rising up.
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 If thou hast done foolishly in lifting up thyself, or if thou hast thought evil, lay thy hand upon thy mouth.
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 Surely the churning of milk bringeth forth butter, and the wringing of the nose bringeth forth blood: so the forcing of wrath bringeth forth strife.
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
