< Genesis 32 >

1 And Jacob went on his way, and the angels of God met him.
men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;
2 And when Jacob saw them, he said, This is God’s host: and he called the name of that place Mahanaim.
og da Jakob saa dem, sagde han: »Her er Guds Lejr!« derfor kaldte han Stedet Mahanajim.
3 And Jacob sent messengers before him to Esau his brother to the land of Seir, the country of Edom.
Derpaa sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land paa Edoms Højslette,
4 And he commanded them, saying, Thus shall ye speak to my lord Esau; Thy servant Jacob saith thus, I have sojourned with Laban, and stayed there till now:
og han bød dem: »Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu;
5 And I have oxen, and donkeys, flocks, and male and female servants: and I have sent to tell my lord, that I may find grace in thy sight.
jeg har samlet mig Okser, Æsler og Smaakvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Haab om at finde Naade for dine Øjne!«
6 And the messengers returned to Jacob, saying, We came to thy brother Esau, and also he is coming to meet thee, and four hundred men with him.
Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: »Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!«
7 Then Jacob was greatly afraid and distressed: and he divided the people that were with him, and the flocks, and herds, and camels, into two bands;
Da blev Jakob saare forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Smaakvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,
8 And said, If Esau shall come to the one company, and smite it, then the other company which is left shall escape.
idet han tænkte: »Hvis Esau møder den ene Lejr og slaar den, kan dog den anden slippe bort.«
9 And Jacob said, O God of my father Abraham, and God of my father Isaac, the LORD who saidst to me, Return to thy country, and to thy kindred, and I will deal well with thee:
Derpaa bad Jakob: »Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, saa vil jeg gøre vel imod dig!
10 I am not worthy of the least of all the mercies, and of all the truth, which thou hast shown to thy servant; for with my staff I passed over this Jordan; and now I am become two bands.
Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;
11 Deliver me, I pray thee, from the hand of my brother, from the hand of Esau: for I fear him, lest he will come and smite me, and the mother with the children.
frels mig fra min Broder Esaus Haand, thi jeg frygter for, at han skal komme og slaa mig, baade Moder og Børn!
12 And thou saidst, I will surely do thee good, and make thy seed as the sand of the sea, which cannot be numbered for multitude.
Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!«
13 And he lodged there that same night; and took of that which came to his hand a present for Esau his brother;
Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han saa en Gave til sin Broder Esau,
14 Two hundred female goats, and twenty male goats, two hundred ewes, and twenty rams,
200 Geder og 20 Bukke, 200 Faar og 20 Vædre,
15 Thirty milk camels with their colts, forty cows, and ten bulls, twenty female donkeys, and ten foals.
30 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste;
16 And he delivered them into the hand of his servants, every drove by themselves; and said to his servants, Pass over before me, and put a space between drove and drove.
han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: »Gaa i Forvejen og lad en Plads aaben mellem Hjordene!«
17 And he commanded the foremost, saying, When Esau my brother meeteth thee, and asketh thee, saying, Whose art thou? and where goest thou? and whose are these before thee?
Og han bød den første: »Naar min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører,
18 Then thou shalt say, They are thy servant Jacob’s; it is a present sent to my lord Esau: and, behold, also he is behind us.
skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave, han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!«
19 And so he commanded the second, and the third, and all that followed the droves, saying, In this manner shall ye speak to Esau, when ye find him.
Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, naar de traf ham:
20 And say ye moreover, Behold, thy servant Jacob is behind us. For he said, I will appease him with the present that goeth before me, and afterward I will see his face; perhaps he will accept of me.
»Din Træl Jakob kommer selv bagefter!« Thi han tænkte: »Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave, der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; maaske han da tager venligt imod mig!«
21 So the present went over before him: and he himself lodged that night in the company.
Saa drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.
22 And he arose that night, and took his two wives, and his two female servants, and his eleven sons, and passed over the ford Jabbok.
Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jabboks Vadested;
23 And he took them, and sent them over the brook, and sent over that which he had.
han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt, hvad han ejede, over.
24 And Jacob was left alone; and there wrestled a man with him until the breaking of the day.
Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;
25 And when he saw that he prevailed not against him, he touched the hollow of his thigh; and the hollow of Jacob’s thigh was out of joint, as he wrestled with him.
og da han saa, at han ikke kunde faa Bugt med ham, gav han ham et Slag paa Hofteskaalen; og Jakobs Hofteskaal gik af Led, da han brødes med ham.
26 And he said, Let me go, for the day breaketh. And he said, I will not let thee go, except thou bless me.
Da sagde han: »Slip mig, thi Morgenen gryr!« Men han svarede: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!«
27 And he said to him, What is thy name? And he said, Jacob.
Saa spurgte han: »Hvad er dit Navn?« Han svarede: »Jakob!«
28 And he said, Thy name shall be called no more Jacob, but Israel: for as a prince hast thou power with God and with men, and hast prevailed.
Men han sagde: »Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!«
29 And Jacob asked him, and said, Tell me, I pray thee, thy name. And he said, why is it that thou dost ask after my name? And he blessed him there.
Da sagde Jakob: »Sig mig dit Navn!« Men han svarede: »Hvorfor spørger du om mit Navn?« Og han velsignede ham der.
30 And Jacob called the name of the place Peniel: for I have seen God face to face, and my life is preserved.
Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: »Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst.«
31 And as he passed over Penuel the sun rose upon him, and he limped upon his thigh.
Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han paa Hoften.
32 Therefore the children of Israel eat not of the sinew which shrank, which is upon the hollow of the thigh, to this day: because he touched the hollow of Jacob’s thigh in the sinew that shrank.
Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskaalen, thi han gav Jakob et Slag paa Hofteskaalen, paa Hoftenerven.

< Genesis 32 >