< Genesis 19 >

1 And there came two angels to Sodom at evening; and Lot sat in the gate of Sodom: and Lot seeing them rose to meet them; and he bowed himself with his face toward the ground;
De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da han fik Øje paa dem, stod han op og gik dem i Møde, bøjede sig til Jorden
2 And he said, Behold now, my lords, turn, I pray you, into your servant’s house, and tarry all night, and wash your feet, and ye shall rise early, and go on your ways. And they said, Nay; but we will abide in the street all night.
og sagde: »Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!« Men de sagde: »Nej, vi vil overnatte paa Gaden.«
3 And he urged them greatly; and they turned in to him, and entered into his house; and he made them a feast, and baked unleavened bread, and they ate.
Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans Hus; derpaa tilberedte han dem et Maaltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.
4 But before they lay down, the men of the city, even the men of Sodom, surrounded the house, both old and young, all the people from every quarter:
Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, baade gamle og unge, alle uden Undtagelse,
5 And they called to Lot, and said to him, Where are the men who came in to thee this night? bring them out to us, that we may know them.
og de raabte til Lot: »Hvor er de Mænd, der kom til dig i Nat? Kom herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst paa dem!«
6 And Lot went out at the door to them, and shut the door after him,
Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.
7 And said, I pray you, brethren, do not so wickedly.
Og han sagde: »Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre!
8 Behold now, I have two daughters who have not known man; let me, I pray you, bring them out to you, and do ye to them as is good in your eyes: only to these men do nothing; for therefore came they under the shadow of my roof.
Se, jeg har to Døtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse Mænd maa I ikke gøre noget, siden de nu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!«
9 And they said, Stand back. And they said again, This one man came in to sojourn, and he will needs be a judge: now will we deal worse with thee, than with them. And they pressed hard upon the man, Lot, and came near to break the door.
Men de sagde: »Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!« Og de trængte ind paa Manden, paa Lot, og nærmede sig Døren for at sprænge den.
10 But the men put forth their hand, and pulled Lot into the house to them, and shut the door.
Da rakte Mændene Haanden ud og trak Lot ind til sig og lukkede Døren;
11 And they smote the men that were at the door of the house with blindness, both small and great: so that they wearied themselves to find the door.
men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, baade store og smaa, saa de forgæves søgte at finde Porten.
12 And the men said to Lot, Hast thou here any besides? son in law, and thy sons, and thy daughters, and whomever thou hast in the city, bring them out of this place:
Derpaa sagde Mændene til Lot: »Hvem der ellers hører dig til her, dine Svigersønner, dine Sønner og Døtre, alle, som hører dig til i Byen, maa du føre bort fra dette Sted;
13 For we will destroy this place, because the cry of them hast become great before the face of the LORD; and the LORD hath sent us to destroy it.
thi vi staar i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet saa stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at ødelægge dem.«
14 And Lot went out, and spoke to his sons in law, who married his daughters, and said, Arise, depart from this place; for the LORD will destroy this city. But he seemed to his sons in law as one that mocked.
Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægte hans Døtre: »Staa op, gaa bort herfra, thi HERREN vil ødelægge Byen!« Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem.
15 And when the morning arose, then the angels hastened Lot, saying, Arise, take thy wife, and thy two daughters, who are here; lest thou be consumed in the iniquity of the city.
Da Morgenen saa gryede, skyndede Englene paa Lot og sagde: »Tag din Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeskyld!«
16 And while he lingered, the men laid hold upon his hand, and upon the hand of his wife, and upon the hand of his two daughters; the LORD being merciful to him: and they brought him forth, and set him outside of the city.
Og da han tøvede, greb Mændene ham, hans Hustru og hans to Døtre ved Haanden, thi HERREN vilde skaane ham, og de førte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.
17 And it came to pass, when they had brought them forth abroad, that he said, Escape for thy life; look not behind thee, neither stay thou in all the plain; escape to the mountain, lest thou be consumed.
Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: »Det gælder dit Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!«
18 And Lot said to them, O, not so, my Lord:
Men Lot sagde til dem: »Ak nej, Herre!
19 Behold now, thy servant hath found grace in thy sight, and thou hast magnified thy mercy, which thou hast shown to me in saving my life; and I cannot escape to the mountain, lest some evil should take me, and I die:
Din Træl har jo fundet Naade for dine Øjne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke naa op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig saa jeg mister Livet.
20 Behold now, this city is near to flee to, and it is a small one: O, let me escape there, ( is it not a small one?) and my soul shall live.
Se, den By der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!«
21 And he said to him, See, I have accepted thee concerning this thing also, that I will not overthrow this city, for which thou hast spoken.
Da svarede han: »Ogsaa i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den By, du nævner;
22 Haste thee, escape there; for I cannot do any thing till thou hast come there. Therefore the name of the city was called Zoar.
men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du naar derhen!« Derfor kaldte man Byen Zoar.
23 The sun had risen upon the earth when Lot entered into Zoar.
Da Solen steg op over Landet og Lot var naaet til Zoar,
24 Then the LORD rained upon Sodom and upon Gomorrah brimstone and fire from the LORD out of heaven;
lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra Himmelen;
25 And he overthrew those cities, and all the plain, and all the inhabitants of the cities, and that which grew upon the ground.
og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere og Landets Afgrøde.
26 But his wife looked back from behind him, and she became a pillar of salt.
Men hans Hustru, som gik efter ham, saa sig tilbage og blev til en Saltstøtte.
27 And Abraham rose early in the morning to the place where he stood before the LORD:
Næste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde staaet hos HERREN,
28 And he looked toward Sodom and Gomorrah, and toward all the land of the plain, and beheld, and, lo, the smoke of the country went up as the smoke of a furnace.
og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen, saa han Røg stige til Vejrs fra Landet som Røgen fra en Smelteovn.
29 And it came to pass, when God destroyed the cities of the plain, that God remembered Abraham, and sent Lot out of the midst of the overthrow, when he overthrew the cities in which Lot dwelt.
Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og førte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.
30 And Lot went up from Zoar, and dwelt in the mountain, and his two daughters with him; for he feared to dwell in Zoar: and he dwelt in a cave, he and his two daughters.
Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Døtre.
31 And the firstborn said to the younger, Our father is old, and there is not a man on the earth to come in to us after the manner of all the earth:
Da sagde den ældste til den yngste: »Vor Fader er gammel, og der findes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os paa vanlig Vis.
32 Come, let us make our father drink wine, and we will lie with him, that we may preserve seed of our father.
Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at faa Afkom ved vor Fader!«
33 And they made their father drink wine that night: and the firstborn went in, and lay with her father; and he perceived not when she lay down, nor when she arose.
De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ældste lagde sig hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
34 And it came to pass on the next day, that the firstborn said to the younger, Behold, I lay last night with my father: let us make him drink wine this night also; and go thou in, and lie with him, that we may preserve seed of our father.
Næste Dag sagde den ældste til den yngste: »Jeg laa i Gaar Nat hos min Fader; nu vil vi ogsaa give ham Vin at drikke i Nat, og gaa du saa ind og læg dig hos ham, for at vi kan faa Afkom ved vor Fader!«
35 And they made their father drink wine that night also: and the younger arose, and lay with him; and he perceived not when she lay down, nor when she arose.
Saa gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
36 Thus were both the daughters of Lot with child by their father.
Saaledes blev begge Lots Døtre frugtsommelige ved deres Fader;
37 And the firstborn bore a son, and called his name Moab: the same is the father of the Moabites to this day.
og den ældste fødte en Søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs Stamfader den Dag i Dag.
38 And the younger, she also bore a son, and called his name Benammi: the same is the father of the children of Ammon to this day.
Ligesaa fødte den yngste en Søn, som hun kaldte Ben-Ammi; han er Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.

< Genesis 19 >