< Luke 18 >

1 Then he spoke a parable to them about how they should always pray and not become discouraged,
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2 saying, “In a certain city there was a judge who did not fear God and did not respect people.
og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
3 Now there was a widow in that city, and she came often to him, saying, 'Help me get justice against my opponent.'
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4 For a long time he was not willing to help her, but after a while he said to himself, 'Though I do not fear God or respect man,
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
5 yet because this widow causes me trouble, I will help her get justice, so that she does not wear me out by her constant coming.'”
så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
6 Then the Lord said, “Listen to what the unjust judge says.
Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7 Now will not God also bring justice to his chosen ones who cry out to him day and night? Will he delay long over them?
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
8 I say to you that he will bring justice to them speedily. Even so, when the Son of Man comes, will he indeed find faith on the earth?”
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
9 Then he also spoke this parable to some who were persuaded in themselves that they were righteous and who despised other people,
Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10 “Two men went up into the temple to pray—the one was a Pharisee and the other was a tax collector.
"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11 The Pharisee stood and prayed these things about himself, 'God, I thank you that I am not like other people—robbers, unrighteous people, adulterers—or even like this tax collector.
Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
12 I fast two times every week. I give tithes of all that I get.'
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
13 But the tax collector, standing at a distance, would not even lift up his eyes to heaven, but hit his breast, saying, 'God, have mercy on me, a sinner.'
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
14 I say to you, this man went back down to his house justified rather than the other, because everyone who exalts himself will be humbled, but everyone who humbles himself will be exalted.”
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
15 The people were also bringing to him their infants so that he might touch them, but when the disciples saw it, they rebuked them.
Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
16 But Jesus called them to him, saying, “Permit the little children to come to me, and do not forbid them. For the kingdom of God belongs to such ones.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
17 Truly I say to you, whoever will not receive the kingdom of God like a child will definitely not enter it.”
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
18 A certain ruler asked him, saying, “Good teacher, what must I do to inherit eternal life?” (aiōnios g166)
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
19 Jesus said to him, “Why do you call me good? No one is good, except God alone.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20 You know the commandments—do not commit adultery, do not kill, do not steal, do not testify falsely, honor your father and mother.”
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
21 The ruler said, “All these things I have obeyed from the time I was a youth.”
Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
22 When Jesus heard that, he said to him, “One thing you still lack. You must sell all that you have and distribute it to the poor, and you will have treasure in heaven—and come, follow me.”
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
23 But when the ruler heard these things, he became extremely sad, for he was very rich.
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
24 Then Jesus, seeing him, became very sad and said, “How difficult it is for those who are rich to enter the kingdom of God!
Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25 For it is easier for a camel to go through a needle's eye, than for a rich person to enter the kingdom of God.”
thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 Those hearing it said, “Then who can be saved?”
Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
27 Jesus answered, “The things which are impossible with people are possible with God.”
Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
28 Peter said, “Well, we have left everything that is our own and have followed you.”
Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
29 Jesus then said to them, “Truly, I say to you that there is no one who has left house, or wife, or brothers, or parents, or children, for the sake of the kingdom of God,
Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
30 who will not receive much more in this world, and in the world to come, eternal life.” (aiōn g165, aiōnios g166)
uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv." (aiōn g165, aiōnios g166)
31 After he gathered the twelve to himself, he said to them, “See, we are going up to Jerusalem, and all the things that have been written by the prophets about the Son of Man will be accomplished.
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
32 For he will be given over to the Gentiles, and will be mocked, and shamefully treated, and spit upon.
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
33 After whipping him, they will kill him, and on the third day he will rise again.”
og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
34 They understood none of these things, and this word was hidden from them, and they did not understand the things that were said.
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 It came about that, as Jesus approached Jericho, a certain blind man was sitting by the road begging,
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
36 and hearing a crowd going by, he asked what was happening.
Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
37 They told him that Jesus of Nazareth was passing by.
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 So the blind man cried out, saying, “Jesus, Son of David, have mercy on me.”
Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
39 The ones who were walking ahead rebuked the blind man, telling him to be quiet. But he cried out all the more, “Son of David, have mercy on me.”
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
40 Jesus stood still and commanded that the man be brought to him. Then when the blind man was near, Jesus asked him,
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 “What do you want me to do for you?” He said, “Lord, I want to receive my sight.”
"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
42 Jesus said to him, “Receive your sight. Your faith has healed you.”
Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
43 Immediately he received his sight and followed him, glorifying God. All the people, when they saw this, gave praise to God.
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.

< Luke 18 >