< Luke 15 >

1 Now all the tax collectors and other sinners were coming to Jesus to listen to him.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Both the Pharisees and the scribes grumbled to each other, saying, “This man welcomes sinners, and even eats with them.”
Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
3 Jesus spoke this parable to them, saying,
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 “Which one of you, if he has a hundred sheep and then loses one of them, will not leave the ninety-nine in the wilderness, and go after the lost one until he finds it?
„Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Then when he has found it, he lays it across his shoulders and rejoices.
Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6 When he comes to the house, he calls together his friends and his neighbors, saying to them, 'Rejoice with me, for I have found my lost sheep.'
Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
7 I say to you that even so, there will be joy in heaven over one sinner who repents, more than over ninety-nine righteous persons who do not need to repent.
Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 Or what woman who has ten silver coins, if she were to lose one coin, would not light a lamp, sweep the house, and seek diligently until she has found it?
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 When she has found it, she calls together her friends and neighbors, saying, 'Rejoice with me, for I have found the coin which I lost.'
Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Even so, I say to you, there is joy in the presence of the angels of God over one sinner who repents.”
Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
11 Then Jesus said, “A certain man had two sons,
Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
12 and the younger of them said to his father, 'Father, give me the portion of the wealth that falls to me.' So he divided his property between them.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Not many days later, the younger son gathered together all he owned and went to a country far away, and there he wasted all his wealth by living recklessly.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Now when he had spent everything, a severe famine spread through that country, and he began to be in need.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 He went and hired himself out to one of the citizens of that country, who sent him into his fields to feed pigs.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
16 He would gladly have eaten the carob pods that the pigs ate, because no one gave him anything.
Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
17 But when the young son came to himself, he said, 'How many of my father's hired servants have more than enough food, and I am here, dying from hunger!
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 I will leave here and go to my father, and will say to him, “Father, I have sinned against heaven and against you.
Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 I am no longer worthy to be called your son; make me as one of your hired servants.”'
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 So the young son left and came toward his father. While he was still far away, his father saw him and was moved with compassion, and he ran and embraced him and kissed him.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 The son said to him, 'Father, I have sinned against heaven and against you. I am no longer worthy to be called your son.'
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 The father said to his servants, 'Bring quickly the best robe, and put it on him, and put a ring on his hand, and sandals on his feet.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
23 Then bring the fattened calf and kill it. Let us celebrate with a feast!
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 For my son was dead, and now he is alive. He was lost, and now he is found.' Then they began to celebrate.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 Now his older son was out in the field. As he came and approached the house, he heard music and dancing.
Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 He called to one of the servants and asked what these things might be.
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 The servant said to him, 'Your brother has come home and your father has killed the fattened calf because he has returned safely.'
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
28 The older son was angry and would not go in, and his father came out and begged him.
Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 But the older son answered and said to his father, 'Look, these many years I slaved for you, and I never broke a rule of yours, and yet you never gave me a young goat that I might celebrate with my friends,
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 but when your son came, who has devoured your living with prostitutes, you killed for him the fattened calf.'
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 The father said to him, 'Son, you are always with me, and all that is mine is yours.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 But it was proper for us to feast and be happy, for this brother of yours was dead, and is now alive; he was lost, and has now been found.'”
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟

< Luke 15 >