< Luke 8 >

1 Shortly afterwards, Jesus went on a journey through the towns and villages, proclaiming the Good News of the Kingdom of God. With him went the Twelve,
Og det skete i Tiden derefter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
2 as well as some women who had been cured of wicked spirits and of infirmities. They were Mary, known as Mary of Magdala (from whom seven demons had been expelled),
og nogle Kvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
3 and Joanna (the wife of Herod’s steward, Chuza), and Susannah, and many others — all of whom ministered to Jesus and his Apostles out of their means.
og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
4 Once, when a great crowd was collecting, and, when the people of town after town were flocking to Jesus, he spoke to them in the form of a parable:
Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
5 “The sower went out to sow his seed; and, as he was sowing, some of the seed fell along the path and was trodden upon; and the wild birds ate it up.
„En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
6 Other seed fell upon rock, and, as soon as it began to grow, having no moisture, withered away.
Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
7 Other seed fell in the middle of brambles, but the brambles grew up with it and choked it entirely.
Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
8 Other seed fell into rich soil, and grew, and gave a hundred-fold return.” After saying this, Jesus cried aloud: “Let him who has ears to hear with hear.”
Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.‟ Da han sagde dette, raabte han: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
9 His disciples asked Jesus the meaning of this parable.
Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde?
10 “To you,” he said, “the knowledge of the hidden truths of the Kingdom of God has been imparted, but to others in parables only, that ‘though they have eyes they may not see, and though they have ears, they may not understand.’
Og han sagde: „Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
11 This is the parable — The seed is God’s Message.
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12 By the seed which fell along the path are meant those who hear the Message; but then comes the Devil and carries away the Message from their minds, to prevent their believing it and being saved.
Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
13 By the seed which fell upon the rock are meant those who, as soon as they hear the Message, welcome it joyfully; but they have no root, and believe it only for a time, and, when the time of temptation comes, they draw back.
Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14 By that which fell among the brambles are meant those who hear the Message, but who, as they go on their way, are completely choked by this world’s cares and wealth and pleasures, and bring nothing to perfection.
Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
15 But by that in the good ground are meant those who, having heard the Message, keep it in the good, rich soil of their hearts, and patiently yield a return.
Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
16 No man sets light to a lamp and then covers it with a bowl or puts it underneath a couch, but he puts it on a lamp-stand, so that anyone who comes in may see the light.
Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
17 Nothing is hidden which will not be brought into the light of day, not ever kept hidden which will not some day become known and come into the light of day.
Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
18 Take care, then, how you listen. For, to all those who have, more will be given; while, from all those who have nothing, even what they seem to have will be taken away.”
Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.‟
19 Presently Jesus’ mother and brothers came where he was, but they were not able to join him on account of the crowd.
Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
20 So word was brought to him — ‘Your mother and your brothers are standing outside, wanting to see you.’
Og det blev ham meddelt: „Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.‟
21 His reply, spoken to them all, was: “My mother and my brothers are those who listen to God’s teaching and do what it bids.”
Men han svarede og sagde til dem: „Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.‟
22 One day about that time, Jesus got into a boat with his disciples and said to them: “Let us go across the lake.”
Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: „Lader os fare over til hin Side af Søen; ‟ og de sejlede ud.
23 So they put off. While they were sailing, Jesus fell asleep. A squall swept down upon the lake, and their boat was filling and they were in danger.
Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24 So the disciples came and roused him. “Sir, Sir,” they cried, “we are lost!” Jesus rose and rebuked the wind and the rushing waves, and they fell, and a calm followed.
Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: „Mester, Mester! vi forgaa.‟ Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
25 “Where is your faith?” he exclaimed. But in great awe and amazement they said to one another: “Who can this be, that he commands even the winds and the waves, and they obey him?”
Og han sagde til dem: „Hvor er eders Tro?‟ Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?‟
26 And they reached the country of the Gerasenes, which is on the opposite side to Galilee;
Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
27 and, on getting ashore, Jesus met a man, who had demons in him, coming out of the town. For a long time this man had worn no clothing, and he had not lived in a house, but in the tombs.
Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
28 Catching sight of Jesus, he shrieked out and threw himself down before him, and in a loud voice exclaimed: “What do you want with me, Jesus, Son of the Most High God? I beseech you not to torment me.”
Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.‟
29 For Jesus was commanding the foul spirit to come out from the man. On many occasions it had seized him, and, even when secured with chains and fetters, and watched, he would break through anything that bound him, and be driven by the demon into the Wilds.
Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
30 “What is your name?” Jesus asked. “Legion,” he answered (for many demons had taken possession of him);
Men Jesus spurgte ham og sagde: „Hvad er dit Navn?‟ Men han sagde: „Legion‟; thi mange onde Aander vare farne i ham.
31 and the demons begged Jesus not to order them away into the bottomless pit. (Abyssos g12)
Og de bade ham om, at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos g12)
32 There was a drove of many pigs close by feeding upon the hill-side; and the demons begged Jesus to give them leave to enter into them. Jesus gave them leave.
men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
33 They came out from the man and took possession of the pigs; and the drove rushed down the steep slope into the lake and were drowned.
Men de onde Aander fore ud af Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
34 When the men who tended them saw what had happened, they ran away, and carried the news to the town, and to the country round.
Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
35 The people went out to see what had happened, and, when they came to Jesus, they found the man from whom the demons had gone out, sitting, clothed and in his right mind, at Jesus’ feet; and they were awe-struck.
Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
36 Those who had seen it told them how the possessed man had been delivered;
Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
37 upon which all the people in the neighbourhood of the Gerasenes asked Jesus to leave them, for they were terrified. Jesus got into a boat and returned.
Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
38 The man from whom the demons had gone out begged Jesus to let him be with him; but Jesus sent him away.
Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
39 “Go back to your home,” he said, “and relate the story of all that God has done for you.” So the man went through the whole town and proclaimed, as he went, all that Jesus had done for him.
„Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.‟ Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
40 On his return, Jesus was welcomed by the people; for everyone was looking out for him.
Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
41 And a man named Jaeirus, who was a President of the Synagogue, came to Jesus, and threw himself at Jesus’ feet, with entreaties that he would come to his house,
Og se, der kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
42 because his only daughter, who was about twelve years old, was dying. As Jesus was going, the people were pressing closely round him.
thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
43 And a woman, who had suffered from haemorrhage for twelve years, and whom no one could cure,
Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredet af nogen,
44 came up behind and touched the tassel of his cloak. Instantly the haemorrhage ceased.
hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
45 “Who was it that touched me?” Jesus asked; and, while everyone was denying having done so, Peter exclaimed: “Why, Sir, the people are crowding round you and pressing upon you!”
Og Jesus sagde: „Hvem var det, som rørte ved mig?‟ Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: „Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?‟
46 “Somebody touched me,” said Jesus; “for I felt that power had gone out from me.”
Men Jesus sagde: „Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.‟
47 Then the woman, when she saw that she was discovered, came forward trembling, and threw herself down before him; and, in the presence of all the people, she told him her reason for touching him, and that she had been cured instantly.
Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredet.
48 “Daughter,” he said, “your faith has delivered you. Go, and peace be with you.”
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!‟
49 Before he had finished speaking, some one came from the house of the President of the Synagogue and said: “Your daughter is dead! Do not trouble the Teacher further.”
Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: „Din Datter er død; umag ikke Mesteren!‟
50 But Jesus, hearing this, spoke to the President: “Do not be afraid; only have faith, and she shall yet be delivered.”
Men da Jesus hørte det, svarede han ham: „Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.‟
51 When he reached the house, he did not allow any one to go in with him, except Peter, John, and James, and the child’s father and mother.
Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
52 And every one was weeping and mourning for her. “Do not weep,” Jesus said, “she is not dead; she is asleep.”
Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: „Græder ikke; hun er ikke død, men sover.‟
53 They began to laugh at him, for they knew that she was dead.
Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
54 But, taking her by the hand, Jesus said in a loud voice: “Child, rise!”
Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: „Pige, staa op!‟
55 The child’s spirit returned to her, and she instantly stood up; and Jesus ordered them to give her something to eat.
Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
56 Her parents were amazed, but Jesus impressed on them that they were not to tell any one what had happened.
Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.

< Luke 8 >