< Luke 14 >

1 On one occasion, as Jesus was going, on a Sabbath into the house of one of the leading Pharisees to dine, they were watching him closely.
Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.
2 There he saw before him a man who was suffering from dropsy.
Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
3 “Is it allowable,” said Jesus, addressing the Students of the Law and the Pharisees, “to work a cure on the Sabbath, or is it not?”
Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?‟
4 They remained silent. Jesus took hold of the man and cured him, and sent him away.
Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.
5 And he said to them: “Which of you, finding that his son or his ox has fallen into a well, will not immediately pull him out on the Sabbath Day?”
Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?‟
6 And they could not make any answer to that.
Og de kunde ikke give Svar derpaa.
7 Observing that the guests were choosing the best places for themselves, Jesus told them this parable —
Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:
8 “When you are invited by any one to a wedding banquet, do not seat yourself in the best place, for fear that some one of higher rank should have been invited by your host;
„Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,
9 and he who invited you both will come and say to you ‘Make room for this man,’ and then you will begin in confusion to take the lowest place.
og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
10 No, when you are invited, go and take the lowest place, so that, when he who has invited you comes, he may say to you ‘Friend, come higher up’; and then you will be honoured in the eyes of all your fellow-guests.
Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.
11 For every one who exalts himself will be humbled, and he who humbles himself will be exalted.”
Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
12 Then Jesus went on to say to the man who had invited him: “When you give a breakfast or a dinner, do not ask your friends, or your brothers, or your relations, or rich neighbours, for fear that they should invite you in return, and so you should be repaid.
Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.
13 No, when you entertain, invite the poor, the crippled, the lame, the blind;
Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!
14 and then you will be happy indeed, since they cannot recompense you; for you shall be recompensed at the resurrection of the good.”
Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.‟
15 One of the guests heard what he said and exclaimed: “Happy will he be who shall eat bread in the Kingdom of God!”
Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.‟
16 But Jesus said to him: “A man was once giving a great dinner. He invited many people,
Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.
17 and sent his servant, when it was time for the dinner, to say to those who had been invited ‘Come, for everything is now ready.’
Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.
18 They all with one accord began to ask to be excused. The first man said to the servant ‘I have bought a field and am obliged to go and look at it. I must ask you to consider me excused.’
Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
19 The next said ‘I have bought five pairs of bullocks, and I am on my way to try them. I must ask you to consider me excused’;
Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
20 while the next said ‘I am just married, and for that reason I am unable to come.’
Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.
21 On his return the servant told his master all these answers. Then in anger the owner of the house said to his servant ‘Go out at once into the streets and alleys of the town, and bring in here the poor, and the crippled, and the blind, and the lame.’
Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!
22 Presently the servant said ‘Sir, your order has been carried out, and still there is room.’
Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.
23 ‘Go out,’ the master said, ‘into the roads and hedgerows, and make people come in, so that my house may be filled;
Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
24 for I tell you all that not one of those men who were invited will taste my dinner.’”
Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.‟
25 One day, when great crowds of people were walking with Jesus, he turned and said to them:
Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
26 “If any man comes to me and does not hate his father, and mother, and wife, and children, and brothers, and sisters, yes and his very life, he can be no disciple of mine.
„Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.
27 Whoever does not carry his own cross, and walk in my steps, can be no disciple of mine.
Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
28 Why, which of you, when he wants to build a tower, does not first sit down and reckon the cost, to see if he has enough to complete it? —
Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,
29 For fear that, if he has laid the foundation and is not able to finish it, every one who sees it should begin to laugh at him,
for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
30 and say ‘Here is a man who began to build and was not able to finish!’
Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
31 Or what king, when he is setting out to fight another king, does not first sit down and consider if with ten thousand men he is able to meet one who is coming against him with twenty thousand?
Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
32 And if he cannot, then, while the other is still at a distance, he sends envoys and asks for terms of peace.
Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
33 And so with every one of you who does not bid farewell to all he has — he cannot be a disciple of mine.
Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.
34 Yes, salt is good; but, if the salt itself should lose its strength, what shall be used to season it?
Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?
35 It is not fit either for the land or for the manure heap. Men throw it away. Let him who has ears to hear with hear!”
Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!‟

< Luke 14 >