< Romans 4 >

1 What then will we say to have discovered Abraham the (ancestor *N+KO) of us according to [the] flesh?
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
2 If for Abraham by works was justified, he has ground of boasting but not toward God.
Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
3 What for the Scripture says? Believed then Abraham in God, and it was reckoned to him for righteousness.
Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."
4 To the [one] now working the reward not is reckoned according to grace but according to debt;
Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;
5 To the [one] however not working, believing however on the [One] justifying the ungodly, is reckoned the faith of him for righteousness.
den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
6 just as also David declares the blessedness of the man to whom God credits righteousness apart from works:
ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
7 Blessed [are] they of whom are forgiven the lawless deeds and of whom are covered the sins;
"Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8 blessed [is] [the] man (of whom *N+kO) certainly not may reckon [the] Lord sin.
salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
9 [Is] the blessing then this on the circumcision or also on the uncircumcision? We are saying for (that: *k) was credited to Abraham the faith as righteousness.
Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10 How then was it credited? In circumcision being or in uncircumcision? Not in circumcision but in uncircumcision;
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
11 And [the] sign he received of circumcision, a seal of the righteousness of the faith that [he had] [while] in the uncircumcision; for the to be him father of all those believing in uncircumcision, for to be credited also to them the righteousness,
Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
12 and father of circumcision to those not of circumcision only but also to those walking in the steps during (the *k) uncircumcision (of the *k) faith of the father of us Abraham.
og Fader til omskårne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.
13 Not for through [the] Law [was] the promise to Abraham or to the descendants of him that heir he being (of the *k) world but through [the] righteousness of faith.
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
14 If for those of [the] Law [are] heirs, has been made void faith and has been nullified the promise;
Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
15 For law wrath brings; where (now *N+kO) no there is law, neither [is] transgression.
Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16 Therefore it [is] of faith, that [it may be] according to grace, for to be sure the promise to all the seed, not to that of the law only but also to that of [the] faith of Abraham, who is [the] father of all of us —
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
17 even as it has been written that A father of many nations I have made you, before whom he believed God, who is giving life to the dead and calling the [things] not [into] being as existing;
(som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 who against hope in hope believed for to become him [the] father of many nations according to that spoken; So will be the offspring of you;
Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"
19 And not having become weak in the faith (not *K) he considered his own body already expired, a hundred years old about being, and the lifelessness of the womb of Sarah,
og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;
20 About however the promise of God not he did waver through unbelief, but was strengthened in faith, having given glory to God
men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
21 and having been fully assured that what He has promised able He is also to do;
og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.
22 Therefore also it was credited to him unto righteousness.
Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
23 Not it was written now on account of him alone that it was credited to him,
Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24 but also on account of us to whom it is about to be credited, to those believing on the [One] having raised Jesus the Lord of us out from [the] dead,
men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
25 who was delivered over for the trespasses of us and was raised for the justification of us.
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.

< Romans 4 >