< Romans 13 >

1 Let, every soul, unto protecting authorities be in subjection; for there is no authority save by God, and, they that are in being, have by God been arranged, —
Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,
2 So that, he who rangeth himself against the authority, against the arrangement of God opposeth himself, and, they who oppose, shall unto themselves a sentence of judgment receive.
så at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstår Guds Ordning; men de, som modstå, skulle få deres Dom.
3 For, they who bear rule, are not a terror unto the good work but unto the evil. Wouldst thou not be afraid of the authority? That which is good, be thou doing, and thou shall have praise of the same;
Thi de styrende ere ikke en Skræk for den gode Gerning, men for den onde. Men vil du være uden Frygt for Øvrigheden, så gør det gode, og du skal få Ros af den.
4 For, God’s minister, is he unto thee for that which is good. But, if, that which is evil, thou be doing, be afraid! For, not in vain, the sword he beareth; for, God’s minister, he is, —an avenger, unto anger, to him who practiseth what is evil.
Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.
5 Wherefore it is necessary to be in subjection, —not only because of the anger, but also because of the conscience;
Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men også for Samvittighedens.
6 For, because of this, are ye paying tribute also, —for, God’s ministers of state, they are, unto this very thing, giving constant attendance.
Derfor betale I jo også Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare på dette.
7 Render unto all their dues, —unto whom tribute, tribute, unto whom tax, tax, unto whom fear, fear, unto whom honour, honour.
Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.
8 Nothing to any, be owing—save to be loving one another; for, he that loveth his neighbour, hath given to, law, its fulfillment.
Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.
9 For, this—Thou shall not commit adultery, Thou shall not commit murder, Thou shall not steal, Thou shall not covet, and if there is any different commandment, in this word, is summed up, [namely]—Thou shalt love thy neighbour as thyself.
Thi det: "Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke begære," og hvilket andet bud der er, det sammenfattes i dette Ord: "Du skal elske din Næste som dig selv,"
10 Love, unto one’s neighbour, worketh not ill; Law’s fullness, therefore, is, love.
Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.
11 And, this besides, —knowing the season—that it is an hour already for you out of sleep to be wakened; for, now, is our salvation nearer than when we believed:
Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er på Tide, at I skulle stå op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende.
12 The night, is far spent and, the day, hath drawn near; let us, then, cast off the works of darkness, [and] let us put on the armour of light, —
Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derfor aflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Våben;
13 As in daytime, becomingly let us walk: not in revellings and in drunken bouts, not in chamberings and in wanton deeds, not in strife and envy; —
lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;
14 But put ye on the Lord Jesus Christ, and, for the flesh, take not forethought to fulfil its covetings.
men ifører eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg for Kødet, så Begæringer vækkes!

< Romans 13 >