< Revelation 17 >

1 And one of the seven messengers who had the seven bowls came, and spake with me, saying—Hither! I will point out to thee the judgment of the great harlot, who sitteth upon many waters,
Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,
2 with whom the kings of the earth committed lewdness, —and they who were dwelling upon the earth were made drunk with the wine of her lewdness.
med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.
3 And he carried me away into a desert, in spirit. And I saw a woman, sitting upon a scarlet wild-beast full of names of blasphemy, having seven heads and ten horns.
Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvinde siddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.
4 And, the woman, was arrayed with purple and scarlet, and decked with gold and precious stone and pearls, —having a cup of gold in her hand, full of abominations and the impurities of her lewdness;
Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
5 and, upon her forehead, a name written, a secret: Babylon the great, the Mother of the Harlots and of the Abominations of the earth.
Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.
6 And I saw the woman, drunk with the blood of the saints, and with the blood of the witnesses of Jesus. And I was astonished, when I beheld her, with great astonishment.
Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så hende.
7 And the messenger said unto me—Wherefore wast thou astonished? I, will tell thee the secret of the woman, and of the wild-beast that carrieth her, which hath the seven heads and the ten horns.
Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
8 The wild-beast which thou sawest, was, and is not, and is about to come up out of the abyss, and into, destruction, goeth away. And they who are dwelling upon the earth whose name is not written upon the book of life from the foundation of the world, will be astonished, when they see the wild-beast, because it was, and is not, and shall be present. (Abyssos g12)
Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, når de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)
9 Here, is the mind that hath wisdom. The seven heads, are, seven mountains, whereupon the woman sitteth;
Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,
10 and they are, seven kings: the five, have fallen, the one, is, the other, hath not yet come; and, whensoever he shall come, a little while, must he remain,
og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en liden Tid.
11 and the wild-beast which was and is not. And he, is an eighth, and is, of the seven, —and, into destruction, goeth away.
Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.
12 And, the ten horns which thou sawest, are, ten kings, —who, indeed, have not received, sovereignty, as yet, but, authority, as kings, for one hour, shall receive, with the wild-beast.
Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke have fået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
13 These, have, one mind, and, their power and authority, unto the wild-beast, they give.
Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
14 These, with the Lamb, will make war; and, the Lamb, will overcome them, because he is, Lord of lords, and King of kings, —and, they who are with him, are called and chosen and faithful.
Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
15 And he saith unto me—The waters which thou sawest, where the harlot sitteth, are, peoples and multitudes, and nations and tongues.
Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.
16 And the ten horns which thou sawest, and the wild-beast, these, shall hate the harlot, and, desolate, shall make her, and naked, and, her flesh, shall they eat, and, herself, shall they burn up with fire.
Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.
17 For, God, hath put into their hearts, to do his mind, and to do one mind, —and to give their sovereignty unto the wild-beast, until the words of God shall be completed.
Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
18 And, the woman whom thou sawest, is the great city, which hath sovereignty over the kings of the earth.
Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.

< Revelation 17 >