Psalms 88
1 A Song, a Melody. For the Sons of Korah. To the Chief Musician. On "Mahalath." For alternate Song. An Instructive Psalm. By Heman the Ezrahite. O Yahweh, God of my salvation, By day, have I made outcry, In the night, [also] before thee.
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Let my prayer, come into thy presence, Bow down thine ear to my loud cry.
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 I am counted with them who descend into the pit, I have become as a man that is without help;
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 Among the dead, is my couch, —Like the slain that lie in the grave, Where thou rememberest them no more, Yea, they, from thy hand, are cut off;
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 Thou hast laid me, In the lowest pit, In dark places, In the deeps:
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Upon me, hath rested thine indignation, And, with all thy breakers, hast thou caused affliction. (Selah)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Thou hast far removed mine acquaintances from me, —Thou hast made me an abomination unto them, Shut up, and I cannot go forth!
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 Mine eye, hath dimmed through affliction; I have called upon thee, O Yahweh, all day long, I have spread out, unto thee, my hands.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 For the dead, wilt thou perform a wonder? Or shall, the shades, arising, give thee thanks? (Selah)
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Shall Thy lovingkindness be recounted in the grave? Thy faithfulness, in destruction?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Shall any wonder of thine, be known in the dark? Or, thy righteousness, in the land of forgetfulness?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 But, I, unto thee, O Yahweh, have cried for help, And, in the morning, my prayer will confront thee!
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 Wherefore, O Yahweh, shouldst thou reject my soul? shouldst thou hide thy face from me?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 Afflicted have I been, and dying, from youth, I have borne the terror of thee—I shall be distracted!
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Over me, have passed thy bursts of burning anger, The alarms of thee have put an end to me;
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 They have surrounded me like waters, all the day, They have come circling against me together:
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Thou hast far removed from me, lover and friend, Mine acquaintances, are in darkness.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
