< Psalms 38 >

1 A Melody of David. To bring to Remembrance. O Yahweh, do not, in thine anger, correct me, nor, in thy wrath, chastise me;
En Salme af David. Lehazkir.
2 For, thine arrows, have sunk down into me, and thy hand, presseth heavily upon me.
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
3 There is no soundness in my flesh, By reason of thine indignation, There is no peace in my bones, By reason of my sin;
Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
4 For, mine iniquities, have passed over my head, Like a heavy burden, they are too heavy for me:
Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
5 My wounds are of bad odour—they have festered, by reason of my folly:
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
6 I am bent, I am bowed down very low. All the day, have I gloomily walked;
Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
7 For, my loins, are filled with inflammation, and there is no soundness in my flesh:
jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8 I am benumbed and crushed exceedingly, —I have cried aloud because of the groaning of my heart.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
9 O My Lord! before thee, is all my longing, and, my sighing, from thee, hath not been hid:
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
10 My heart, fluttereth, my strength hath forsaken me, and, as for the light of mine eyes, even they, are not with me:
HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
11 My lovers, and my friends, from before my stroke, stand aloof, —and, my near ones, far away, do stand:
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
12 Yea they who are seeking my life, have laid snares, and they who are asking my harm, have threatened engulfing ruin, And, deceitful things—all day long, do they mutter.
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
13 But, I, as one deaf, will not hear, —and as one dumb, who will not open his mouth:
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
14 Thus have I become as a man who cannot hear, in whose mouth are no arguments:
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
15 Because, for thee, O Yahweh, have I waited, Thou, wilt answer, O Adonay, my God!
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
16 For I said, Lest they rejoice over me! When my feet were tottering, against me, have they magnified themselves:
Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
17 For, I, to halt, am ready, and, my pain, is before me continually;
naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
18 For, mine iniquity, will I declare, I shall be anxious because of my sin;
Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19 And, my foes, are alive—have become strong, —and multiplied are they who hate me for false cause:
thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
20 Even they who are repaying evil for good, accuse me because I pursue the good.
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
21 Do not forsake me, O Yahweh, My God! be not far from me:
som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
22 Make haste to help me, My Lord, my deliverance!
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

< Psalms 38 >