< Psalms 34 >

1 David’s. When he disguised his sanity before Abimelech, —who dismissed him, and he departed. [An Alphabetical Psalm.] Let me bless Yahweh at all times, Continually be his praise in my mouth.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 In Yahweh, boasteth my soul, The patient oppressed-ones shall hear and be glad.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Ascribe ye greatness unto Yahweh with me, and let us exalt his Name together.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 I enquired of Yahweh, and he hath answered me, And, out of all my terrors, hath he rescued me.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 They looked unto him and were radiant, And, as for their faces, let them not be abashed.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 This, oppressed one cried, and, Yahweh, heard—and, out of all his distresses, saved him.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 The messenger of Yahweh encampeth around them who revere him, Thus hath he delivered them.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Oh taste and see, that good is Yahweh, —How happy the man who seeketh refuge in him!
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Revere Yahweh, ye his holy ones, For there is no want to them who revere him.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Young lions, have come short, and suffered hunger, but, they who seek Yahweh, shall not lack any good thing.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Come, ye children! hearken unto me, The reverence of Yahweh, will I teach you.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Who is the man that desireth life, Loving days, that he may see good?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Keep thy tongue from wickedness, And thy lips from speaking deceit:
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Depart from wickedness and do good, Aim at well-being, and pursue it.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 The eyes of Yahweh, are towards the righteous, And, his ears, towards their cry for help:
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 the face of Yahweh, is against such as do wickedness, To cut off, from the earth, their memory.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 They made outcry, and Yahweh heard, And, out of all their straits, hath he rescued them.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Near is Yahweh, to the broken in heart, And, the crushed in spirit, will he save.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Many are the misfortunes of the righteous, But, out of them all, doth Yahweh rescue him.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Keeping all his bones, Not, one from among them, is broken.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Misfortune shall be the death of the lawless one, And, the haters of the righteous man, shall be held guilty.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Yahweh ransometh the soul of his servants, And none shall be held guilty, who seek refuge in him.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.

< Psalms 34 >