Psalms 108

1 A Song, a Melody: David’s. Fixed, is my heart, O God, I will sing and touch the strings, even mine honour.

En Sang, en Psalme af David.

2 Awake, O harp and lyre, I will awaken the dawn!

Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

3 I will thank thee among the peoples, O Yahweh, and will sing praise unto thee, among the tribes of men.

Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

4 For, great, above the heavens, is thy lovingkindness, and, as far as the skies, thy faithfulness.

Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

5 Be thou exalted above the heavens, O God, And, above all the earth, be thy glory.

Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

6 To the end thy beloved ones may be delivered, Oh save thou with thy right hand and answer me!

Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

7 God, hath spoken in his holiness, I will exult! I will apportion Shechem! And, the Vale of Succoth, will I measure out;

Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Mine, is Gilead—mine, Manasseh, but, Ephraim, is the defence of my head, Judah, is my commander’s staff;

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Moab, is my wash-bowl, Upon Edom, will I throw my shoe, Over Philistia, raise a shout of triumph.

Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Who will conduct me to a fortified city? Who will lead me as far as Edom?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Hast not thou, O God, rejected us? and wilt not go forth, O God, with our hosts.

Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

12 Grant us help out of distress, for, vain, is the deliverance of man:

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

13 In God, shall we do valiantly, He himself, therefore, shall tread down our adversaries.

Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.