< Proverbs 8 >

1 Doth not, wisdom, cry aloud? and, understanding, send forth her voice?
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
2 At the top of the high places above the way, at the place where paths meet, she taketh her stand:
Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 Beside the gates, at the entrance of the city, —at the going in of the openings, she shouteth: —
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
4 Unto you, O men, I call, and, my voice, is unto the sons of men;
Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 Understand, ye simple ones, shrewdness, and, ye dullards understand sense;
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
6 Hear, for, princely things, will I speak, and the opening of my lips shall be of equity;
Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
7 For, faithfulness, shall my mouth softly utter, but, the abomination of my lips, shall be lawlessness;
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 In righteousness, shall be all the sayings of my mouth, nothing therein, shall be crafty or perverse;
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 All of them, shall be plain, to them who would understand, and just, to such as would gain knowledge.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
10 Receive my correction, and not silver, and knowledge, rather than choicest gold.
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 For better is wisdom, than ornaments of coral, and, no delightful things, can equal her.
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
12 I, wisdom, inhabit shrewdness, —and, the knowledge of sagacious things, I gain.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
13 The reverence of Yahweh, is to hate wickedness: pride, arrogance, and the way of wickedness; And a mouth of perverse things, do I hate.
HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Mine, are counsel, and effective working, I, am understanding, mine, is valour:
Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 By me, kings reign, and dignitaries decree righteousness;
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 By me, rulers govern, and nobles—all the righteous judges:
ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
17 I love, them who love me, and, they who diligently seek me, find me:
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 Riches and honour, are with me, lordly wealth, and righteousness;
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Better is my fruit, than gold—yea fine gold, and mine increase, than choice silver;
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 In the way of righteousness, I march along, in the middle of the paths of justice:
Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
21 That I may cause them who love me to inherit substance, and, their treasuries, I may fill.
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
22 Yahweh, had constituted me the beginning of his way, before his works, at the commencement of that time;
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 At the outset of the ages, had I been established, in advance of the antiquities of the earth;
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 When there was no resounding deep, I had been brought forth, when there were no fountains, abounding with water;
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 Ere yet the mountains had been settled, before the hills, had I been brought forth;
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 Or ever he had made the land and the wastes, or the top of the dry parts of the world:
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 When he prepared the heavens, there, was I! When he decreed a vault upon the face of the resounding deep;
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 When he made firm the skies above, when the fountains of the resounding deep, waxed strong;
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 When he fixed for the sea its bound, that, the waters, should not go beyond his bidding, when he decreed the foundations of the earth: —
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 Then became I beside him, a firm and sure worker, then became I filled with delight, day by day, exulting before him on every occasion;
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
31 Exulting in the fruitful land of his earth, Yea, my fulness of delight, was with the sons of men.
leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 Now, therefore, ye sons, hearken to me, for how happy are they who, to my ways, pay regard!
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
33 Hear ye correction, and be wise, and do not neglect.
Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
34 How happy the man that doth hearken to me, —keeping guard at my doors, day by day, watching at the posts of my gates;
Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
35 For, he that findeth me, findeth life, and hath obtained favour from Yahweh;
Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
36 But, he that misseth me, wrongeth his own soul, all who hate me, love death.
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

< Proverbs 8 >