< Proverbs 31 >

1 The words of Lemuel the king, —the strain which was taught him by his mother: —
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 What, my son? and what, the son of my womb? aye what, the son of my vows?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Do not give, to women, thy strength, nor thy ways, to them who ruin kings.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 It is not for kings, O Lemuel, it is not for kings to drink wine, nor, for dignitaries, to desire strong drink,
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 Lest he drink, and forget that which is decreed, and alter the plea of any who are sorely oppressed.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Give strong drink, to him that is perishing, and wine, to such as are embittered in soul:
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 Let him drink, and forget his poverty, and, his wearying toil, let him remember no more.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Open thy mouth for the dumb, for the cause of all the children of the departed.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Open thy mouth—judge righteously, —and administer justice for the poor and the needy.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 A virtuous woman, who can find? for, far beyond corals, is her worth.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
11 The heart of her husband, trusteth her, and, gain, he shall not lack:
Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
12 She doeth him good and not evil, all the days of her life:
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 She seeketh wool and flax, and worketh willingly with her hands:
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 She is like the ships of the merchant, from afar, she bringeth in her food;
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 And she riseth, while yet it is night, and giveth food to her household, and a task to her maidens:
Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
16 She considereth a field, and procureth it, Out of the fruit of her hands, she planteth a vineyard:
Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
17 She girdeth, with strength her loins, and putteth vigour into her arms:
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 She tasteth, whether, good, be her merchandise, and her lamp, goeth not out by night:
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
19 Her hands, she putteth forth to the distaff, and, her palms, lay hold of the spindle:
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Her palm, she spreadeth out to the oppressed, and, her hands, she extendeth to the needy:
Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 She feareth not, for her household, because of the snow, for, all her household, are clothed with crimson:
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Coverlets, she maketh for herself, Of white linen and of purple, is her clothing:
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Known in the gates, is her husband, when he sitteth, with the elders of the land:
Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
24 Fine linen wraps, she maketh and selleth, and, girdles, doth she deliver to the trader:
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Strength and dignity, are her clothing, and she laugheth at the time to come:
Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Her mouth, she openeth with wisdom, and, the instruction of kindness, is on her tongue:
Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
27 She looketh well to the goings of her household, and, the bread of idleness, will she not eat.
Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Her children rise up, and call her happy! her husband, and he praiseth her: —
Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 Many daughters, have done virtuously, but, thou, excellest them all!
»Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
30 Deceitful is loveliness and vain is beauty, The woman that revereth Yahweh, she, shall be praised:
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Give her of the fruit of her own hands, and let her own works, praise her in the gates.
Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

< Proverbs 31 >