< Proverbs 17 >

1 Better a dry morsel, and peace therewith, than a house full of contentious sacrifices.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 A prudent servant, shall rule over a son who causeth shame, and, in the midst of brothers, shall he share the inheritance.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Fining-pot for silver, crucible for gold, but, he that trieth hearts, is Yahweh.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Discord, giveth heed to the aggrieving lip, —Falsehood, giveth ear to the destroying tongue.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 He that mocketh the poor, hath reproached his Maker, He that maketh merry at distress, shall not be held innocent.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 The crown of old men, consists of children’s children, and the adornment of children, is their fathers.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Unseemly in an unworthy man, is the lip of excellence, much more, in one of noble mind, the lip of falsehood.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 A gift, in the eyes of its owner, is, a stone of beauty, whithersoever it turneth, it bringeth prosperity.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 He that hideth a transgression, seeketh love, but, he that repeateth a matter, separateth intimate friends.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 A reproof sinketh more deeply into an intelligent man than a hundred stripes, into a dullard!
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 Nothing less than rebellion, doth a wicked man seek, and, a relentless messenger, shall be sent out against him.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Let a bereaved bear encounter man, rather than a dullard, with his folly!
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 He that returneth evil for good, evil shall not depart from his house.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 A letting forth of water, is the beginning of strife, therefore, before it breaketh out, abandon, contention.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 He that justifieth the lawless, and he that condemneth the righteous, an abomination to Yahweh, are they, both.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Wherefore is there a price in the hand of a dullard? that he who is without sense, may acquire wisdom.
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 At all times, doth a friend love, and, a brother for distress, must be born.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 A man lacking sense, is one who striketh hands, giving security, before his neighbour.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 A lover of transgression, is one who loveth strife, he that heighteneth his door, seeketh grievous harm.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 The crooked in heart, shall not find good, and, he that is perverse with his tongue, shall fall into wickedness.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 He that begetteth a dullard, it is to his own grief, neither can the father of the base, rejoice.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 A joyful heart, worketh an excellent cure, —but, a stricken spirit, drieth up the bone.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 A bribe out of his bosom, doth a lawless man take, to pervert the ways of justice.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Before the face of the discerning, is wisdom, but, the eyes of a dullard, are in the ends of the earth.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 A vexation to his father, is the son that is a dullard, and a bitterness, to her that bare him.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Surely, to chastise the righteous, is not good, to smite the noble-minded for equity.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Sparing of his words, is one who valueth knowledge, and, of a thoughtful spirit, is a man of intelligence.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Even a fool, holding his peace, is accounted, wise, —He that closeth his lips, [is thought] to have understanding.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.

< Proverbs 17 >