< Philemon 1 >

1 Paul, prisoner of Christ Jesus, and Timothy my brother, —unto Philemon the beloved, and a fellow worker of ours,
Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder,
2 And unto Apphia our sister. And unto Archippus our fellow-soldier, and unto the assembly which meeteth, at thy house:
og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus;
3 Favour unto you, and peace, from God our Father, and Lord Jesus Christ.
Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
4 I am giving thanks unto my God—always, making mention, of thee, in my prayers,
Jeg takker min Gud altid, når jeg kommer dig i Hu i mine Bønner,
5 Hearing of thy love, and of the faith which thou hast towards the Lord Jesus and towards all the saints, —
efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige,
6 To the end that, the fellowship of thy faith, may become, energetic, by a personal knowledge of every good thing that is in us towards Christ;
for at din Delagtighed i Troen må blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder.
7 For, much joy, have I had, and encouragement, by occasion of thy love, in that, the tender affections of the saints, have had rest given them by thee, brother.
Thi stor Glæde og Trøst har jeg fået af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!
8 Wherefore, though I have, much, freedom of speech, in Christ, to be enjoining upon thee that which is befitting,
Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbørligt,
9 Yet, for loves sake, I rather exhort, —being, such a one, as Paul the aged, now, also, even a prisoner of Christ Jesus, —
så beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, sådan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;
10 I exhort thee concerning my own child, whom I have begotten in my bonds, —Onesimus:
jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,
11 Him who, at one time, was, unto thee, unserviceable, but, now, unto thee and unto me, serviceable;
ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig både for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,
12 Whom I have sent back unto thee—him, that is, my own, tender affections!—
ham, det er mit eget Hjerte.
13 Whom, I, was minded, with myself, to detain, that, in thy behalf, unto me, he might be ministering in the bonds of the joyful message;
Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde tjene mig i Evangeliets Lænker.
14 But, apart from thy mind, I wished to do, nothing, that, not as by necessity, thy goodness should be, but, by choice.
Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie.
15 For, peradventure, for this cause, was he separated for an hour, that, as an age-abiding possession, thou mightest have him back, — (aiōnios g166)
Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde få ham igen til evigt Eje, (aiōnios g166)
16 No longer as a servant, but above a servant—a brother beloved, very greatly to me, but, how much rather, to thee—both in the flesh and in the Lord!
ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både i Kødet og i Herren.
17 If, therefore, thou holdest me as one in thy fellowship, take him unto thee, as myself;
Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig!
18 And, if he hath wronged thee at all or oweth thee aught, the same, unto me, do thou reckon: —
Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning!
19 I, Paul, have written [it] with, my own, hand, —I, will repay [it]; that I may not tell thee—that, thyself, unto me, thou still owest.
Jeg, Paulus, skriver med min egen Hånd, jeg vil betale, for ikke at sige dig, at du desuden også skylder mig dig selv.
20 Yea! brother, I, would, from thee, have help, in the Lord: give rest unto my tender affections in Christ.
Ja, Broder! lad mig få Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Kristus!
21 Confident of thine obedience, I have written unto thee, knowing that, even beyond what I say, thou wilt do: —
I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gøre endog mere end det, jeg siger.
22 At the same time, moreover, be also getting ready for me, a lodging; for I am hoping that, through your prayers, I shall be granted as a favour unto you.
Men med det samme bered også Herberge for mig; thi jeg håber, at jeg ved eders Bønner skal skænkes eder.
23 There salute thee—Epaphras my fellow-captive in Christ Jesus,
Epafras, min medfangne i Kristus Jesus,
24 Mark, Aristarchus, Demas, Luke, —my fellow-workers.
Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig.
25 The favour of the Lord Jesus Christ, be with your spirit.
Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!

< Philemon 1 >