< Matthew 26 >

1 And it came to pass, when Jesus ended all these words, he said unto his disciples:
Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
2 Ye know that, after two days, the passover, taketh place, —and, the Son of Man, is to be delivered up, to be crucified.
"I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes."
3 Then, were gathered together, the High-priests and the Elders of the people, into the court of the High-priest who was called Caiaphas;
Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas.
4 and they took counsel together, in order that, Jesus, by guile, they might secure, and slay.
Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham.
5 They were saying, however: Not during the feast, lest, an uproar, arise among the people.
Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."
6 But, Jesus, happening to be in Bethany, in the house of Simon the leper,
Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
7 there came unto him a woman, holding an alabaster-jar of costly perfume, and she poured it down upon his head, as he was reclining.
kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords.
8 And the disciples, seeing it, were greatly displeased, saying—To what end, this loss?
Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde?
9 For this could have been sold for much, and given to the destitute.
Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige."
10 But Jesus, taking note, said unto them—Why vex ye the woman? for, a seemly work, hath she wrought for me;
Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
11 For, always, the destitute, have ye with you, —but, me, not always, have ye;
Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
12 For, she, pouring this perfume upon my body, so as to prepare me for burial, did it.
Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
13 Verily, I say unto you—Wheresoever this glad-message shall be proclaimed in all the world, also what she did, will be told, as a memorial of her.
Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."
14 Then, went one of the twelve, the one called Judas Iscariot, unto the High-priests,
Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
15 and said—What are ye willing to give unto me? and, I, unto you, will deliver him up. And they appointed him thirty pieces of silver.
og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge".
16 And, from that time, was he seeking a favourable opportunity that he might, deliver him up.
Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.
17 And, on the first of the days of unleavened bread, the disciples came unto Jesus, saying—Where wilt thou, that we make ready for thee to eat the passover?
Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?"
18 And, he, said—Go your way into the city, unto such-a-one, and say to him, The teacher, saith, My season, is, near, with thee, will I keep the passover, with my disciples.
Men han sagde: "Går ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Påske med mine Disciple."
19 And the disciples did, as Jesus directed them, and made ready the passover.
Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Påskelammet.
20 And, when, evening, came, he was reclining with the twelve [disciples];
Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
21 and, as they were eating, he said—Verily, I say unto you, One from among you, will deliver me up.
Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig."
22 And, being exceedingly grieved, they began to be saying to him, each one—Can it be, I, Lord?
Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"
23 And, he, answering, said—He who hath dipped with me his hand in the bowl, the same, will deliver me up.
Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig.
24 The Son of Man, indeed, goeth his way, according as it is written concerning him, —But alas! for that man, through whom the Son of Man, is being delivered up: Well, had it been for him, if, that man, had not been born!
Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."
25 And Judas, who was delivering him up, answering, said—Can it be, I, Rabbi? He saith unto him—Thou, hast said.
Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."
26 And, as they were eating, Jesus, taking a loaf and blessing, brake, —and, giving to his disciples, said—Take, eat! This, is, my body.
Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mit Legeme."
27 And, taking a cup, and giving thanks, he gave unto them, saying—Drink of it, all of you;
Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker alle deraf;
28 For, this, is my blood of the covenant, which, for many, is to be poured out, for remission of sins.
thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
29 Moreover, I say unto you—In nowise, will I drink, henceforth, of this produce of the vine, until that day, whensoever I shall drink it with you, new, in the kingdom of my Father.
Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige."
30 And, having sung praise, they went forth unto the Mount of Olives.
Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
31 Then, Jesus saith unto them—All ye, will find cause of stumbling in me, during this night; for it is written, I will smite the shepherd, and, the sheep of the flock, will be scattered abroad;
Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges på mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får skulle adspredes.
32 But, after my arising, I will go before you into Galilee.
Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."
33 Now Peter, answering, said unto him—Though, all, shall find cause of stumbling in thee, I, shall never find cause of stumbling.
Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges."
34 Jesus saith unto him: Verily, I say unto thee—During this night, before a cock crow, Thrice, wilt thou deny me.
Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange."
35 Peter saith unto him: Even though it be needful for me, with thee to die, in nowise, will I deny thee. Likewise, all the disciples also, said.
Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Ligeså sagde også alle Disciplene.
36 Then Jesus cometh with them, into a place called Gethsemane, —and he saith unto his disciples, Sit ye here, while I go yonder and pray.
Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: "Sætter eder her, medens jeg går derhen og beder."
37 And, taking with him, Peter and the two sons of Zebedee, he began to be grieved and to be in great distress.
Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
38 Then, saith he unto them: Encompassed with grief, is my soul, unto death: Abide ye here, and be watching with me.
Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!"
39 And, going forward a little, he fell upon his face, offering prayer, and saying—My Father! If it is possible, let this cup pass from me, —Nevertheless, not as, I, will, but as, thou, wilt.
Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil."
40 And he cometh unto his disciples, and findeth them sleeping, and said unto Peter—Thus, powerless are ye, one hour, to watch with me?
Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: "Så kunde I da ikke våge een Time med mig!
41 Be watching and praying, that ye may not enter into temptation: The spirit, indeed, is, eager, but, the flesh, weak.
Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."
42 Again, a second time, departing he prayed, saying: My Father! If it is impossible for this to pass, except I, drink, it, Accomplished, be, thy will.
Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!"
43 And coming, he, again, found them sleeping, for their eyes had become heavy.
Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
44 And, leaving them, he, again, departed, and prayed a third time, the same word, saying again.
Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
45 Then, cometh he unto the disciples, and saith unto them, —Ye are sleeping what time remaineth, and taking your rest: Lo! the hour hath drawn near, and, the Son of Man, is being delivered up into the hands of sinners.
Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.
46 Arise! let us be going, —Lo! he that delivereth me up, hath drawn near.
Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."
47 And, while, yet, he was speaking, lo! Judas, one of the twelve, came, and, with him, a large multitude, with swords and clubs, from the High-priests and Elders of the people.
Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
48 And, he who was delivering him up, gave them a sign, saying—Whomsoever I shall kiss, he, it is, —secure him.
Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!"
49 And, straightway, coming unto Jesus, he said—Joy to thee! Rabbi, and eagerly kissed him.
Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: "Hil være dig, Rabbi!" og kyssede ham.
50 But, Jesus, said unto him—Friend! wherefore art thou here? Then, coming forward, they thrust their hands upon Jesus, and secured him.
Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham.
51 And lo! one of those with Jesus, stretching forth his hand, grasped his sword, and smiting the servant of the High-priest, cut off his ear.
Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
52 Then, Jesus saith unto him—Put back thy sword into its place, for, all they who take a sword, by a sword, shall perish.
Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
53 Or thinkest thou that I cannot call upon my Father, and he will set near me, even now, more than twelve legions of messengers?
Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
54 How then should the Scriptures be fulfilled, that, thus, it must needs come to pass?
Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således til?"
55 In that hour, said Jesus unto the multitudes: As against a robber, came ye forth, with swords and clubs, to arrest me? Daily in the temple, used I to sit teaching, and ye secured me not;
I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gåede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
56 But, this, hath, wholly, come to pass, that, the Scriptures of the prophets, may be fulfilled. Then, the disciples, all forsaking him, fled.
Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
57 And, they who secured Jesus, led him away unto Caiaphas the High-priest, where the Scribes and the Elders gathered themselves together.
Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
58 Now, Peter, was following him afar off, unto the court of the High-priest, —and, entering within, was sitting with the attendants, to see the end.
Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde få.
59 Now, the High-priests and all the High-council, were seeking false-witness against Jesus, that they might, put him to death;
Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
60 and found not any, though many came forward as false-witnesses. At length, however, there came forward, two,
Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde:
61 and said: This, man said—I am able to pull down the shrine of God, and, in three days, to, build, it.
"Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage."
62 And the High-priest, arising, said unto him—Nothing, answerest thou? What are these, against thee bearing witness?
Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet på, hvad disse vidne imod dig?"
63 But, Jesus, was silent. And, the High-priest, said unto him: I put thee on oath, by the Living God, that, to us, thou say—Whether, thou, art the Christ, the Son of God.
Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn."
64 Jesus saith unto him: Thou, hast said; Moreover, I say unto you—Hereafter, ye will see the Son of Man, sitting on the right hand of power, and coming upon the clouds of heaven.
Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer."
65 Then, the High-priest rent asunder his garments, saying—He hath spoken profanely! What further need have we, of witnesses? Lo! now, ye have heard the profanity!
Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
66 How, to you, doth it seem? And, they, answering, said: Guilty of death, he is.
Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Døden."
67 Then, spat they into his face, and buffeted him; and, others, struck him smartly,
Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden
68 saying—Prophesy unto us, O Christ! Who is he that struck thee?
og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"
69 Now, Peter, was sitting without, in the court; and there came unto him a certain female servant, saying—Thou also, wast with Jesus, the Galilaean.
Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren."
70 But, he, denied before all, saying—I know not what thou sayest.
Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger."
71 And, when he went out into the porch, another female saw him, and said unto them who were there—This, one was with Jesus the Nazarene.
Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth."
72 And, again, he denied, with an oath—I know not the man.
Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske."
73 And, after a little, the by-standers, coming forward, said unto Peter: Truly, thou also, art, from among them, for, thy very speech, maketh thee, manifest.
Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også."
74 Then, began he to be cursing and swearing—I know not the man! And, straightway, a cock crowed.
Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke det Menneske." Og straks galede Hanen.
75 And Peter was put in mind of the declaration of Jesus, of his having said—Before a cock crow, thrice, wilt thou utterly deny me; and, going forth outside, he wept bitterly.
Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt.

< Matthew 26 >