< Matthew 14 >

1 In that season, heard Herod the tetrarch, the fame of Jesus:
På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2 and he said unto his servants—This, is John the Immerser, —he hath arisen from the dead, for this cause, are the powers working mightily within him.
Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
3 For, Herod, seizing John, had bound him, and, in prison, put him away, —because of Herodias, the wife of Philip his brother;
Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4 for John had been saying to him, It is not allowed thee, to have her.
Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
5 And desiring, to kill, him, he feared the multitude, because, as a prophet, they held him.
Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
6 But, a birthday feast of Herod taking place, the daughter of Herodias danced in the midst, and pleased Herod;
Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7 wherefore, with an oath, he promised to give her, whatsoever she should ask for herself;
Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
8 and, she, being led on by her mother, —Give me (saith she) here, upon a charger, the head of John the Immerser.
Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
9 And the king, though grieved, yet, because of the oaths and the guests, ordered it to be given;
Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10 and sent and beheaded John in the prison.
Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
11 And his head was brought upon a charger, and given unto the maiden, and she brought it to her mother.
Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
12 And his disciples, going near, bare away the corpse, and buried him, and came and brought tidings unto Jesus.
Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
13 And Jesus, hearing it, retired from thence in a boat, into a desert place, apart, —and the multitudes, hearing of it, followed him on foot from the cities.
Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
14 And, coming forth, he saw a great multitude, —and was moved with compassion over them, and cured their sick.
Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
15 And, evening, arriving, the disciples came unto him, saying—The place is, a desert, and, the hour, hath already passed, —dismiss the multitudes, that they may go away into the villages, and buy themselves food.
Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
16 But, Jesus, said unto them, No need, have they to go away, —give, ye, them to eat.
Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
17 But, they, say unto him—We have nothing here, save five loaves and two fishes.
Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
18 But, he, said—Bring, them, to me, here.
Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
19 And, giving orders that the multitudes should recline upon the grass, —taking the five loaves and the two fishes, —looking up into the heaven, he blessed; and, breaking, gave, the disciples, the loaves, and the disciples unto the multitude.
Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
20 And they did all eat, and were filled, —and they took up the remainder of the broken pieces, twelve baskets, full.
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
21 And, they who did eat, were about five thousand, men, besides women and children.
Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22 And [straightway] constrained he the disciples to enter into a boat, and be going before him unto the other side, while he dismissed the multitudes.
Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
23 And, dismissing the multitudes, he went up into the mountain, apart, to pray, —and when, evening, came, alone, was he, there.
Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24 Now, the boat, still many furlongs from the land, was holding off, being distressed by the waves, —for, the wind, was, contrary.
Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
25 And, in the fourth watch of the night, he came unto them, walking upon the sea.
Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
26 And, the disciples, seeing him, upon the lake walking, were troubled, —saying—It is, a ghost; and, by reason of their fear, they cried out.
Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
27 And, straightway, Jesus spake unto them, saying—Take courage! it is, I,—be not afraid.
Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
28 And, making answer, Peter said unto him, —Lord! if it is, thou, bid me come unto thee, upon the waters.
Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
29 And, he, said—Come! And, descending from the boat, Peter walked upon the waters, and came unto Jesus.
Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
30 But, seeing the wind, he was affrighted, and, beginning to sink, cried out, saying—Lord! save me!
Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
31 And, straightway, Jesus, stretching forth his hand, laid hold upon him and saith unto him—O little-of-faith! why didst thou doubt?
Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
32 And, when they came up into the boat, the wind abated.
Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33 And, they in the boat, bowed down to him, saying—Truly, God’s Son, thou art!
Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
34 And, going across, they came up the land, into Gennesaret.
Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35 And, recognizing him, the men of that place, sent out into all that region, and they brought unto him all who were sick;
Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36 and were beseeching [him], that they might, only, touch the border of his mantle, and, as many as touched, were made quite well.
Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.

< Matthew 14 >