< Mark 11 >

1 And, when they are drawing near unto Jerusalem, unto Bethphage and Bethany, towards the Mount of Olives, he sendeth forth two of his disciples, —
Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
2 and saith unto them—Go your way into the village that is over against you, and, straightway, as ye are entering it, ye shall find a colt tied, upon which, no, man, yet, hath sat: loose him, and bring him.
"Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
3 And, if anyone unto you should say—Why are ye doing this? say—The Lord, of him hath need; and, straightway, he sendeth him off again here.
Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."
4 And they departed, and found a colt, tied unto a door outside, on the street, —and they are loosing him.
Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
5 And, certain of them that were there standing, were saying unto them—What are ye doing, loosing the colt?
Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gøre I, at I løse Føllet?"
6 and they said unto them as, Jesus, said, —and they let them go.
Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
7 And they bring the colt unto Jesus, and throw upon him their mantles, —and he took his seat upon him.
Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det.
8 And, many, spread out, their mantles, along the way, and, others, young branches, —cutting them out of the fields.
Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne.
9 And, they who were going before, and they who were following after, were crying aloud—Hosanna! Blessed, is he that is coming in the name of the Lord!
Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
10 Blessed, is the coming kingdom of our father David! Hosanna in the highest!
Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!"
11 And he entered into Jerusalem, into the temple, and, looking round on all things, late already being the hour, he went out into Bethany, with the twelve.
Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
12 And, on the morrow, when they came forth from Bethany, he hungered;
Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
13 and, seeing a fig-tree from afar, having leaves, he came… if, therefore, he should find aught in it, and, coming up to it, nothing, found he, save, leaves; for it was not, the season, of figs.
Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
14 And, answering, he said unto it—No more, unto times age-abiding, let anyone of thee, eat fruit. And his disciples were listening. (aiōn g165)
Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
15 And they come into Jerusalem. And, entering into the temple, he began to be casting out them who were selling and them who were buying in the temple, and, the tables of the money-changers, and the seats of them who were selling doves, he overthrew, —
Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
16 and was not suffering that anyone should carry a vessel through the temple;
Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
17 and was teaching, and saying—Is it not written, My house, a house of prayer, shall be called, for all the nations? but, ye, have made it, A den of robbers.
Og han lærte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule."
18 And the High-priests and the Scribes, heard, it, and began seeking how they might, destroy, him, —for they were fearing him; for, all the multitude, were being struck with astonishment at his teaching.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.
19 And, as soon as it became late, they were going forth outside the city.
Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
20 And, passing by early, they saw the fig-tree, withered from its roots;
Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
21 and, put in mind, Peter saith unto him—Rabbi! see! the fig-tree which thou didst curse, is withered.
Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet."
22 And, answering, Jesus saith unto them—Have faith in God.
Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!
23 Verily, I say unto you—Whosoever shall say unto this mountain, Be lifted up, and cast into the sea, and shall not doubt in his heart but shall believe that, what he speaketh, cometh to pass, it shall be his.
Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
24 For this cause, I say unto you—All things, whatsoever ye are praying for and asking, believe that ye have received, and they shall be yours.
Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder.
25 And, when ye stand praying, forgive, if aught ye have against any, —that, your Father also, who is in the heavens, may forgive you your offences.
Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser.
Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser"
27 And they come again into Jerusalem. And, as he is walking in the temple, the High-priests and the Scribes and the Elders come unto him,
Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
28 and were saying unto him—By what authority, these things, art thou doing? And who to thee hath given this authority that, these things, thou shouldst be doing?
Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?"
29 But, Jesus, said unto them—I will question you, as to one matter, and answer me, —and I will tell you, by what authority, these things, I am doing:
Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
30 The immersion by John, Of heaven, was it, or, of men? Answer me!
Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!"
31 And they were deliberating among themselves, saying—If we say, Of heaven, he will say, Wherefore [then] did ye not believe him?
Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
32 But, should we say, Of men…, they were in fear of the multitude, for, one and all, were holding John, in very deed, that he was, a prophet.
Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
33 And, making answer unto Jesus, they say—We know not; and Jesus saith unto them—Neither do, I, tell you, by what authority, these things, I am doing.
Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."

< Mark 11 >