< John 10 >

1 Verily, verily, I say unto you: —He that entereth not, through the door, into the fold of the sheep, but goeth up from another place, that man, is, a thief, and, a robber.
" Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2 But, he that entereth through the door, is, shepherd, of the sheep:
Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.
3 To him, the porter openeth, and, the sheep, unto his voice, hearken: and, his own sheep, he calleth by name, and leadeth them forth.
For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.
4 As soon as, all his own, he hath put forth, before them, he moveth on, and, the sheep, follow him, because they know his voice;
Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.
5 But, a stranger, will they in nowise follow, but will flee from him, because they know not the voice, of strangers.
Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."
6 This similitude, spake Jesus unto them; but, those men, understood not what the things were which he was speaking unto them.
Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
7 Jesus, therefore, said, again—Verily, verily, I say unto you: —I, am the door of the sheep:
Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.
8 All, as many as came before me, are thieves, and, robbers: but the sheep hearkened nor unto them.
Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.
9 I, am the door: through me, if anyone enter, he shall be saved, and shall come in and go out, and, pasture, shall find.
Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.
10 The thief, cometh not, save that he may thieve and slay and destroy: I, came, that, life, they might have, and, above measure, might have.
Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
11 I, am the good shepherd: The good shepherd, his life, layeth down, for the sheep.
Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.
12 The hireling, even because he is no shepherd, whose own the sheep are not, vieweth the wolf coming, and leaveth the sheep, and fleeth, —and, the wolf, seizeth them and scattereth, —
Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
13 Because, a hireling, he is, and hath no care for the sheep.
fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.
14 I, am the good shepherd, and know my own, and, my own, know me, —
Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
15 Just as, the Father, knoweth me, and, I, know, the Father; and, my life, I lay down for the sheep.
ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.
16 And, other sheep, have I, which are not of this fold: those also, I must needs bring, and, unto my voice, will they hearken, and there shall come to be, One flock, One shepherd.
Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17 Therefore, doth the Father, love, me, because, I, lay down my life, that, again, I may receive it: —
Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
18 No one, forced it from me, but, I, lay it down, of myself, —Authority, have I, to lay it down, and, authority, have I, again, to receive it: This commandment, received I, from my Father.
Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."
19 A division, again, took place among the Jews, because of these words.
Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
20 But many from among them were saying—A demon, he hath, and is raving, —Why, unto him, do ye hearken?
Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"
21 Others, said—These sayings, are not those of one demonized, —Can, a demon, open the eyes of, the blind?
Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"
22 The feast of dedication took place at that time, in Jerusalem: it was, winter,
Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
23 and Jesus was walking in the temple, in the porch of Solomon.
og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
24 The Jews, therefore, surrounded him, and were saying unto him—How long, holdest thou, our lives, in suspense? If, thou, art the Christ, tell us, plainly.
Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"
25 Jesus answered them—I told you, and ye believe not: The works which, I, am doing in the name of my Father, the same, bear witness concerning me.
Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
26 But, ye, believe not, because ye are not of my sheep.
men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.
27 My sheep, unto my voice, hearken, —and, I, know, them, and they follow me, —
Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
28 And, I, give unto them life age-abiding, and in nowise shall they perish, unto times age-abiding; and no one shall carry them off out of my hand. (aiōn g165, aiōnios g166)
og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd. (aiōn g165, aiōnios g166)
29 What, my Father, hath given me, is, something greater than all, and, no one, can carry off out of the hand of my Father: —
Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.
30 I and the Father, are, one.
Jeg og Faderen, vi ere eet."
31 The Jews again lifted up stones, that they might stone him.
Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
32 Jesus answered them—Many works, have I showed you, noble ones, from my Father: For which of those works are ye stoning me?
Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
33 The Jews answered him—Concerning a noble work, are we not stoning thee; but concerning profane speech, —and because, thou, being, a man, art making thyself, God.
Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."
34 Jesus answered them—Is it not written in your law: I, said, Ye are, gods?
Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
35 If, those, he called gods, unto whom, the word of God, came—and the Scripture cannot be broken—
Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
36 Of him whom, the Father, hallowed and sent forth into the world, are, ye, saying—Thou speakest profanely, because I said, Son of God, I am?
sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
37 If I am not doing the works of my Father, do not believe in me;
Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!
38 But, if I am doing them, even though, in me, ye believe not, in the works, believe, —that ye may get to know and go on to know, that the Father is, in me, and, I, am, in the Father.
Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."
39 They were [therefore] again seeking to take him; and he went forth out of their hand.
De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.
40 And he went away again, beyond the Jordan, unto the place where John was at the first, immersing; and he abode there.
Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
41 And, many, came unto him, and were saying—John, indeed, did not so much as, one sign; but, all things, whatsoever John said concerning this one, were, true.
Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
42 And, many, believed on him there.
Og mange troede på ham der.

< John 10 >