Job 35
1 Moreover Elihu, responded and said: —
Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
2 This, dost thou think to be right? Thou hast said—My righteousness is more than GOD’S.
Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —
3 For thou dost say, How can one profit by thee? How can I benefit, more than by my sin?
at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
4 I, will answer thee plainly, and thy friends with thee.
Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
5 Look at the heavens and see, —and survey the skies—they are higher than thou.
Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
6 If thou sinnest, what canst thou work against him? Or, if thy transgressions be multiplied, what canst thou do unto him?
Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
7 If thou art righteous, what canst thou give unto him? Or what, at thy hand, can he accept?
Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
8 Unto a man like thyself, might thy lawlessness [reach], and, unto a son of the earth-born, thy righteousness.
Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
9 By reason of the multitude of oppressions, [men] make outcry, They cry for help, by reason of the arm of the mighty;
Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
10 But none saith—Where is GOD my maker, Who giveth songs in the night;
Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
11 Who teacheth us more than the beasts of the earth, and, beyond the bird of the heavens, giveth us wisdom?
som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
12 There, [men] make outcry, and he answereth not, because of the arrogance of evil-doers.
Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
13 Howbeit, vanity, will GOD not hear, Yea, the Almighty, will not regard it.
Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
14 How much less when thou sayest thou wilt not regard him! The cause, is before him, and thou must wait for him.
Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
15 But, now, because it is not so, [thou sayest] —His anger hath punished, and yet hath he not at all known of transgression;
Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
16 Thus, Job, vainly openeth his mouth, Without knowledge, he multiplieth words.
Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.
