< Acts 9 >

1 But, Saul, yet breathing threatening and slaughter against the disciples of the Lord, going unto the High-priest,
Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten
2 asked from him letters for Damascus, unto the synagogues; to the end that, if he should find, any, who were of The Way, whether men or women, he might bring them, bound, unto Jerusalem.
og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.
3 But, as he was journeying, it came to pass that he was drawing near unto Damascus, and, suddenly, there flashed around him a light out of heaven;
Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstrålede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
4 And, falling unto the earth, he heard a voice saying unto him—Saul! Saul! why, me, art thou persecuting?
Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: "Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?"
5 And he said—Who art thou, Lord? And, he, [said] —I, am Jesus, whom, thou, art persecuting!
Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er Jesus, som du forfølger.
6 But rise up, and enter into the city, and it shall be told thee what thou must do.
Men stå op og gå ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre."
7 But, the men who were accompanying him, stood speechless, —hearing, indeed, the voice, but beholding no one.
Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørte Røsten, men ikke så nogen.
8 And Saul arose from the earth, and, his eyes being opened, he could see nothing; and, taking him by the hand, they led him into Damascus, —
Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, så han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind i Damaskus.
9 And he was three days without seeing, and did neither eat nor drink.
Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.
10 Now there was a certain disciple in Damascus, by name Ananias; and, the Lord, said unto him in a vision—Ananias! And, he, said—Lo! I, [am here], Lord!
Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: "Ananias!" Og han sagde: "Se, her er jeg, Herre!"
11 And the Lord [said] unto him—Rise! go into the street which is called Straight, and seek, in the house of Judas, one Saul, by name, of Tarsus. For lo! he is praying, —
Og Herren sagde til ham: "Stå op, gå hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
12 And hath seen a man [in a vision], Ananias by name, coming in and laying on him his hands, to the intent he should see.
Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne på ham, for at han skulde blive seende."
13 And Ananias, answered—Lord! I have heard from many concerning this man, how many evil things unto thy saints he hath done in Jerusalem;
Men Ananias svarede: "Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
14 And, here, he hath authority from the High-priests to bind all them that call upon thy name.
Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som påkalde dit Navn."
15 But the Lord said unto him—Be going thy way; for, a choice vessel unto me, is this man, to bear my name before both [the] nations and kings, and the sons of Israel;
Men Herren sagde til ham: "Gå; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn;
16 For, I, will let him understand how many things he must needs, for my name, suffer.
thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld."
17 And Ananias departed, and entered into the house; and, laying upon him his hands, said—Saul, brother! The Lord, hath sent me, —Jesus, who appeared unto thee in the way by which thou wast coming, —that thou mayest recover sight, and be filled with Holy Spirit.
Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne på ham og sagde: "Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig på Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligånd."
18 And, straightway, there fell from him—from his eyes, —as it were scales; he recovered sight also, and, arising, was immersed:
Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.
19 And, receiving food, gained strength. And he came to be with the disciples who were in Damascus certain days;
Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.
20 And, straightway, in the synagogues, he began proclaiming Jesus, that, This, is the Son of God.
Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.
21 And all who were hearing were astonished, and began to say—is not, this, he who destroyed, in Jerusalem, them that invoke this name; and, here, for this purpose, had come, in order that he might lead them, bound, unto the High-priests?
Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der påkaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?"
22 But, Saul, was the more gaining power; and was confounding the Jews who dwelt in Damascus, shewing, by comparison, that—This, is the Christ.
Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
23 Now, when a considerable number of days were being fulfilled, the Jews took counsel together to kill him;
Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Råd om at slå ham ihjel.
24 But their plot was made known unto Saul, —and they were even narrowly watching the gates, both day and night, that they might kill him;
Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene både Dag og Nat, for at de kunde slå ham ihjel.
25 But the disciples, taking him by night, through the wall, let him down, lowering him in a basket.
Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
26 And, when he had arrived in Jerusalem, he made attempts to join himself unto the disciples; and all were afraid of him, not believing that he was a disciple.
Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.
27 But, Barnabas, taking him, brought him unto the apostles, and related unto them, —how, in the way, he had seen the Lord, and that he had spoken unto him; and how, in Damascus, he had spoken boldly in the name of Jesus.
Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren på Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.
28 And he was with them, coming in and going out in Jerusalem, speaking boldly in the name of the Lord;
Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
29 And was both speaking and discussing with the Grecian Jews, —but, they, were setting to work to kill him.
og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slå ham ihjel.
30 And the brethren, discovering it, brought him down into Caesarea, and sent him away unto Tarsus.
Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.
31 So then, the assembly throughout the whole of Judaea and Galilee and Samaria, had peace, building itself up, and going on its way in the fear of the Lord; and, by the advocacy of the Holy Spirit, was being multiplied.
Så havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligånds Formaning voksede den.
32 And it came to pass that, Peter, going through all [quarters] went down unto the saints also dwelling in Lydda.
Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han også kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
33 And he found there a certain man, by name Aeneas, who, for eight years, had been lying prostrate upon a bed, for he was paralysed.
Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte År til Sengs og var værkbruden.
34 And Peter said unto him—Aeneas! Jesus Christ healeth thee! Arise, and smooth thy bed for thyself. And, straightway, he arose.
Og Peter sagde til ham: "Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; stå op, og red selv din Seng!" Og han stod straks op.
35 And all who dwelt in Lydda and Saron, saw him, —and, they, turned unto the Lord.
Og alle Beboere af Lydda og Saron så ham, og de omvendte sig til Herren.
36 Now, in Joppa, there was a certain female disciple, by name Tabitha, which, being translated, means Dorcas [a Gazelle]. The same, was full of good works and alms which she was doing.
Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig på gode Gerninger og gav mange Almisser.
37 And it came to pass in those days, that she, sickening, died; and, bathing her, they laid her in an upper room.
Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpå.
38 Now, Lydda being nigh unto Joppa, the disciples, hearing that Peter was therein, sent off two men unto him, beseeching him—Do not delay to come through unto us!
Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: "Kom uden Tøven over til os!"
39 And Peter, arising, went with them, —whom, when he arrived, they brought up into the upper room; and there stood by him all the widows, weeping, and showing the tunics and mantles—whatsoever things Dorcas was making while she was with them.
Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpå, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som "Hinden" havde forarbejdet, medens hun var hos dem.
40 But Peter, putting them all outside, knelt down and prayed; and, turning towards the body, said—Tabitha, arise! And she, opening her eyes and seeing Peter, sat up.
Men Peter bød dem alle at gå ud, og han faldt på Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: "Tabitha, stå op!" Men hun oplod sine Øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.
41 And, giving her his hand, he raised her up; and, calling the saints and the widows, presented her, living.
Men han gav hende Hånden og rejste hende op, og han kaldte på de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
42 And it became known throughout the whole of Joppa, and many believed upon the Lord.
Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede på Herren.
43 And it came to pass that, for a considerable number of days, he abode in Joppa, with one Simon, a tanner.
Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.

< Acts 9 >