< Acts 19 >

1 And it came to pass, while Apollos was in Corinth, Paul, passing through the upper parts, came to Ephesus, and found certain disciples;
Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
2 and he said unto them—Holy Spirit, received ye, when ye believed? And they said unto him—Nay! not even whether there is Holy Spirit, did we hear.
og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Helligånd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
3 And he said—Into what, then, were ye immersed? And, they, said—Unto John’s immersion.
Og han sagde: "Hvortil bleve I da døbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Dåb."
4 Then said Paul—John, immersed with an immersion of repentance, unto the people, saying, that, on him who was coming after him, they should believe, —that is, on Jesus.
Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus."
5 And, when they heard [this], they were immersed into the name of the Lord Jesus;
Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
6 and, Paul laying hands upon them, the Holy Spirit came upon them, and they began speaking with tongues and prophesying.
Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
7 And all the men were about twelve.
Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
8 And, entering into the synagogue, he was speaking boldly for three months, reasoning and persuading concerning the kingdom of God.
Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
9 But, when some were hardening themselves, and refusing to be persuaded, speaking evil of the Way before the throng, withdrawing from them, he separated the disciples; day by day, reasoning in the school of Tyrannus.
Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
10 And, this, took place for two years, so that, all who dwelt in Asia, heard the word of the Lord, both Jews and Greeks.
Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
11 Mighty works, also, not the ordinary, God was working through the hands of Paul;
Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
12 so that, even unto the sick, were being carried from his body, handkerchiefs or aprons, and the diseases were departing from them, and, the wicked spirits, were going out.
så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.
13 But certain also of the wandering Jews, exorcists, took in hand to be naming, over them that had the wicked spirits, the name of the Lord Jesus, saying—I adjure you, by Jesus whom Paul proclaimeth!
Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."
14 And there were seven sons of one Sceva, a Jew, a High-priest, who, this thing, were doing.
Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
15 But the wicked spirit. Answering, said unto them—Jesus, [indeed], I am getting to know, and, Paul, I well-know, —but who are, ye?
Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
16 And the man in whom was the wicked spirit, springing upon them, mastering them both, prevailed against them, so that, naked and wounded, fled they out of that house.
Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.
17 And, this, became known to all—both Jews and Greeks—who were dwelling in Ephesus; and fear fell upon them all, and the name of the Lord Jesus was being magnified.
Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
18 Many also of them who had believed, were coming, making open confession, and renouncing their practices.
og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
19 And, a good many of them who had practised the curious arts, bringing together the books, were burning them before all; and they reckoned up the prices of them, and found them fifty thousand pieces of silver.
Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
20 Thus, with might, the Lord’s word, was growing and prevailing.
Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
21 Now, when these things were fulfilled, Paul purposed in his spirit, going through Macedonia and Achaia, to be journeying unto Jerusalem, saying—After I have been there, Rome also, must I see!
Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom."
22 And, sending off into Macedonia two of them that ministered unto him, Timothy and Erastus, he himself, held on awhile in Asia.
Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
23 And there arose during that season no small disturbance concerning the Way.
Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
24 For, one Demetrius by name, a silversmith, making [silver] shrines, of Diana, used to bring unto the craftsmen no little business;
Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
25 gathering whom together, and them who in such things wrought, he said—Men! ye well know that, by this business, we have our prosperity;
Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
26 and ye perceive and hear that, not only in Ephesus, but well-nigh in all Asia, this Paul, hath persuaded and turned away a considerable multitude, saying that they are, no gods, which, with hands, are made.
Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
27 And, not only is there danger that this our heritage into ill-repute may come, but even that the temple, of the great Goddess Diana, for nothing, may be counted; also that, even on the point of being pulled down, may be Her Majesty, whom, all Asia and the habitable world, do worship.
Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket."
28 Now, hearing this, and becoming full of wrath, they began crying aloud, saying—Great, is Diana of the Ephesians!
Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
29 And the city was filled with the confusion; they rushed also with one accord into the theatre, carrying off with them Gaius and Aristarchus, Macedonians, fellow-travellers of Paul.
Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
30 But, Paul, being minded to enter in among the populace, the disciples would not suffer him.
Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
31 Moreover, certain of the Asiarchs also, being his friends, sending unto him, were beseeching him not to adventure himself into the theatre.
Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
32 Others, indeed, were crying out something else; for the assembly had become confused, and, the greater part, knew not for what cause they had come together.
Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.
33 Howbeit, out of the multitude, they bare aloft one Alexander, the Jews thrusting him forward; Alexander, however, waving his hand, was wishing to make his defense unto the populace.
Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
34 But, recognizing that he was a Jew, one voice arose from all for about two hours, as they cried aloud—Great, is Diana of the Ephesians!
Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
35 Howbeit the town-clerk, having calmed the multitude, saith—Ephesians! why, who is there of mankind that doth not acknowledge the city of Ephesians to be temple-keeper of the Great Diana, and of the [image] that fell from Jupiter?
Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
36 As these things, then, cannot be denied, it is needful that ye be calmed at once, and, nothing rash, be doing.
Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
37 For ye have brought these men, neither as temple-robbers, nor as defaming our goddess.
Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
38 If then, Demetrius, and the craftsmen with him, have against anyone an accusation, courts, are being held, and there are, proconsuls: let them accuse one another!
Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
39 But, if after, something further, ye are seeking, in the regular assembly shall it be settled.
Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
40 For we are, even in danger of being accused of riot, concerning this day, no cause at all, existing, by reference to which we shall be able to give a reason for this concourse.
Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab."
41 And, these things, having said, he dismissed the assembly.
Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.

< Acts 19 >