< 2 Corinthians 5 >

1 For we know that—if, our earthly tent-dwelling, should be taken down, we have, a building of God, a dwelling not made by hand, age-abiding in the heavens. (aiōnios g166)
Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)
2 And verily, in this, we sigh, earnestly desiring to clothe ourselves over, with our habitation which is of heaven, —
Ja, også i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
3 Although, indeed, even clothing ourselves, we shall not be found, naked; —
så sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
4 And verily, we who are in the tent, do sigh, being weighed down, while yet we are not wishing to unclothe ourselves, but to clothe ourselves over, —in order that, what is mortal, may be swallowed up, by life.
Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
5 Now, he that hath wrought us for this very thing, is, God, —who hath given unto us the earnest of the Spirit,
Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Åndens Pant.
6 Having good courage, therefore, at all times, and knowing that—remaining at home in the body, we are away from home from the Lord, —
Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren
7 By faith, are we walking, not by sight; —
thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse
8 We have good courage, however, and are well pleased—rather to be away from home, out of the body, and to come home, unto the Lord.
ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
9 Wherefore also we are ambitious—whether at home, or away from home, to be, well-pleasing unto him.
Derfor sætte vi også vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
10 For, we all, must needs be made manifest before the judgment seat of the Christ, that each one may get back the things done by means of the body, according to the things which he practised, whether good or corrupt.
Thi vi skulle alle åbenbares for Kristi Domstol, for at hver kan få igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
11 Knowing, then, the fear of the Lord, we persuade, men, but, unto God, are manifest, —I hope, moreover, even in your consciences, that we are manifest:
Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi åbenbare; ja, jeg håber, at vi også ere åbenbare for eders Samvittigheder.
12 Not again, ourselves, do we commend unto you, but as though an occasion we were giving unto you—something to boast of, in our behalf; that ye may have something suited unto them who, in appearance, are boasting, and not in heart.
Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
13 For, whether we have been beside ourselves, it hath been for God, or, whether we are sober-minded, it is for you.
Thi når vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og når vi ere besindige, er det for eders Skyld.
14 For, the love of the Christ, constraineth us; —
Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
15 Having judged this, —that, one, in behalf of all, died, hence, they all, died; and, in behalf of all, died he, —in order that, they who live, no longer for themselves, should live, but for him who, in their behalf, died and rose again.
idet vi have sluttet således: Een er død for alle, altså ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
16 So that, we, henceforth, know, no one, after the flesh: if we have even been gaining, after the flesh, a knowledge of Christ,
Således vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi også have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
17 On the contrary, now, no longer, are we gaining it. So that, if any one is in Christ, there is a new creation! the old things, have passed away, —Lo! they have become new!
Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
18 The all things, moreover, are of God, —who hath reconciled us unto himself, through Christ, and hath given, unto us, the reconciling ministry: —
Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
19 How that, God, was in Christ, reconciling, a world, unto himself, not reckoning, unto them, their offences, —and hath put, in us, the reconciling discourse.
efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
20 In behalf of Christ, therefore, are we ambassadors, —as if God were beseeching through us: we entreat, in behalf of Christ, —be reconciled unto God!
Vi ere altså Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
21 Him who knew not sin, in our behalf, he made to be, sin, that we might become God’s righteousness in him.
Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.

< 2 Corinthians 5 >