< 1 Corinthians 9 >

1 Am not free? Am I not an apostle? Jesus our Lord, have I not seen? Are not, ye, my work, in the Lord?
Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?
2 If, unto others, I am not an apostle, certainly at least, unto you, I am; for, the seal of my apostleship, ye, are in the Lord.
Er jeg ikke Apostel for andre, så er jeg det dog i det mindste for eder; thi Seglet på min Apostelgerning ere I i Herren.
3 My defence, unto them who are examining me, is this:
Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig.
4 Have we not a right to eat and drink?
Have vi ikke Ret til at spise og drikke?
5 Have we not a right to take round, a sister wife, —as even the rest of the apostles, and the brethren of the Lord, and Cephas?
Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, som også de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas?
6 Or have, only I and Barnabas, not a right to forbear working?
Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være at arbejde?
7 Who serveth as a soldier, at his own charges, at any time? Who planteth a vineyard, —and, the fruit thereof, doth not eat? [Or] who shepherdeth a flock, —and, of the milk of the flock, doth not eat?
Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig på egen Sold? Hvem planter en Vingård og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens Mælk?
8 Is it, after the manner of men, that these things I am saying? Or doth not, even the law, the same things, say?
Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke også Loven dette?
9 For, in the law of Moses, it is written—Thou shalt not muzzle an ox when it is treading out the corn: —Is it, for the oxen, God is caring?
Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,
10 Or, for our sakes altogether, is he saying it? For our sakes, it was written; because, he that ploweth, ought, to plow, in hope, —and, he that thresheth, [to thresh] in hope of partaking.
eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.
11 If, we, unto you, the things of the Spirit have sown, is it a great matter, if, we, of you, the things of the flesh shall reap?
Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige?
12 If, others, of this right, over you, are partaking, [should] not rather, we? nevertheless, we used not this right; but, all [such] things, do we conceal, —lest we should cause any hindrance unto the glad message of the Christ.
Dersom andre nyde sådan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tåle alt, for at vi ikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium.
13 Know ye not that, they who labour in the holy rites, do eat the provisions out of the holy place? They who at the altar wait, do, with the altar, share?
Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, få deres Føde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret?
14 Thus, also, hath the Lord, appointed—that, they who the glad message tell, should, of the glad-message, live.
Således har også Herren forordnet for dem, som forkynde Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.
15 I, however, have not used any of these things; and have not written these things, in order that, so it should be done, in my case; for it were, good for me, rather to die than——my boast, shall, no man, make void!
Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver dog ikke dette, for at det skal ske således med mig; thi jeg vil hellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet.
16 For, if I be telling the glad-message, it is, with me, no matter of boasting; for, necessity, upon me, lieth, —for it is, Woe to me, if I should not be telling the glad-message;
Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af; der påligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynder det!
17 For, if, by choice, this thing I am doing, I have, a reward; but, if not by choice, with a stewardship, have I been entrusted!
Gør jeg nemlig dette af fri Villie, så får jeg Løn; men har jeg imod min Villie fået en Husholdning betroet,
18 What, then, is my reward? that, in telling the glad-message, free of cost, I should put the glad-message, —to the end I should not use to the full my right in the glad-message.
hvad er da min Løn? For at jeg, når jeg forkynder Evangeliet, skal fremsætte det for intet, så at jeg ikke gør Brug af min Ret i Evangeliet.
19 For, though free from all, unto all, myself, I enslaved, —that, the larger number, I might win:
Thi skønt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.
20 Therefore became I, to the Jews, as, a Jew, —that, Jews, I might win; to them who were under law, as, under law, not being, myself, under law, —that, them who were under law, I might win;
Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, for at jeg kunde vinde Jøder; dem under Loven som en under Loven, skønt jeg ikke selv er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;
21 To them who were without law, as, without law, —not being without law to God, but lawfully subject to Christ, —that I might win them who were without law.
dem uden for Loven som en uden for Loven, skønt jeg ikke er uden Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem, som ere uden for Loven.
22 I became, unto the weak, weak, —that, the weak, I might win; —to all men, have I become all things, that, by all means, some, I might save.
Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kunde vinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde frelse nogle.
23 But, all things, am I doing, for the sake of the glad-message, that a joint-partaker thereof, I may become.
Men alt gør jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive meddelagtig deri.
24 Know ye not that, they who, in a racecourse, run, all, indeed, run, —but, one, receiveth the prize? So, be running, that ye may lay hold.
Vide I ikke, at de, som løbe på Banen, løbe vel alle, men ikkun een får Prisen? Således skulle I løbe, for at I kunne vinde den.
25 But, every man who striveth in the games, in all things, useth self-control; —they, indeed, then, that a corruptible crown, they may receive; but, we, an incorruptible!
Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at få en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig.
26 I, therefore, so, am running, as, not uncertainly, so, am boxing, as not thrashing air;
Jeg løber derfor ikke som på det uvisse jeg fægter som en, der ikke slår i Luften;
27 But am beating my body under, and leading it captive, lest, by any means, —unto others, having proclaimed, [the contest], I myself, should be rejected.
men jeg bekæmper mit Legeme og holder det i Trældom, for at ikke jeg, som har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.

< 1 Corinthians 9 >