Psalms 40

1 For the Chief Musician. A Psalm of David. I waited patiently for the LORD; and he inclined unto me, and heard my cry.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 He brought me up also out of an horrible pit, out of the miry clay; and he set my feet upon a rock, and established my goings.

Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

3 And he hath put a new song in my mouth, even praise unto our God: many shall see it, and fear, and shall trust in the LORD.

Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

4 Blessed is the man that maketh the LORD his trust, and respecteth not the proud, nor such as turn aside to lies.

Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.

5 Many, O LORD my God, are the wonderful works which thou hast done, and thy thoughts which are to us-ward: they cannot be set in order unto thee; if I would declare and speak of them, they are more than can be numbered.

Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.

6 Sacrifice and offering thou hast no delight in; mine ears hast thou opened: burnt offering and sin offering hast thou not required.

Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.

7 Then said I, Lo, I am come; in the roll of the book it is written of me:

Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.

8 I delight to do thy will, O my God; yea, thy law is within my heart.

Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

9 I have published righteousness in the great congregation; lo, I will not refrain my lips, O LORD, thou knowest.

Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.

10 I have not hid thy righteousness within my heart; I have declared thy faithfulness and thy salvation: I have not concealed thy lovingkindness and thy truth from the great congregation.

Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.

11 Withhold not thou thy tender mercies from me, O LORD: let thy lovingkindness and thy truth continually preserve me.

Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

12 For innumerable evils have compassed me about, mine iniquities have overtaken me, so that I am not able to look up; they are more than the hairs of mine head, and my heart hath failed me.

Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.

13 Be pleased, O LORD, to deliver me: make haste to help me, O LORD.

Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.

14 Let them be ashamed and confounded together that seek after my soul to destroy it: let them be turned backward and brought to dishonour that delight in my hurt.

Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

15 Let them be desolate by reason of their shame that say unto me, Aha, Aha.

Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.

16 Let all those that seek thee rejoice and be glad in thee: let such as love thy salvation say continually, The LORD be magnified.

Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!

17 But I am poor and needy; [yet] the Lord thinketh upon me: thou art my help and my deliverer; make no tarrying, O my God.

Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.