< Psalms 102 >

1 A Prayer of the afflicted, when he is overwhelmed, and poureth out his complaint before the LORD. Hear my prayer, O LORD, and let my cry come unto thee.
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Hide not thy face from me in the day of my distress: incline thine ear unto me; in the day when I call answer me speedily.
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 For my days consume away like smoke, and my bones are burned as a firebrand.
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 My heart is smitten like grass, and withered; for I forget to eat my bread.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 By reason of the voice of my groaning my bones cleave to my flesh.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 I am like a pelican of the wilderness; I am become as an owl of the waste places.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 I watch, and am become like a sparrow that is alone upon the housetop.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Mine enemies reproach me all the day; they that are mad against me do curse by me.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 For I have eaten ashes like bread, and mingled my drink with weeping.
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 Because of thine indignation and thy wrath: for thou hast taken me up, and cast me away.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 My days are like a shadow that declineth; and I am withered like grass.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 But thou, O LORD, shalt abide for ever; and thy memorial unto all generations.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Thou shalt arise, and have mercy upon Zion: for it is time to have pity upon her, yea, the set time is come.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 For thy servants take pleasure in her stones, and have pity upon her dust.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 So the nations shall fear the name of the LORD, and all the kings of the earth thy glory:
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 For the LORD hath built up Zion, he hath appeared in his glory;
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 He hath regarded the prayer of the destitute, and hath not despised their prayer.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 This shall be written for the generation to come: and a people which shall be created shall praise the LORD.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 For he hath looked down from the height of his sanctuary; from heaven did the LORD behold the earth;
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 To hear the sighing of the prisoner; to loose those that are appointed to death;
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 That men may declare the name of the LORD in Zion, and his praise in Jerusalem;
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 When the peoples are gathered together, and the kingdoms, to serve the LORD.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 He weakened my strength in the way; he shortened my days.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 I said, O my God, take me not away in the midst of my days: thy years are throughout all generations.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 Of old hast thou laid the foundation of the earth; and the heavens are the work of thy hands.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 They shall perish, but thou shalt endure: yea, all of them shall wax old like a garment; as a vesture shalt thou change them, and they shall be changed:
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 But thou art the same, and thy years shall have no end.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 The children of thy servants shall continue, and their seed shall be established before thee.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

< Psalms 102 >