Psalms 102
1 A Prayer of the afflicted, when he is overwhelmed, and poureth out his complaint before the LORD. Hear my prayer, O LORD, and let my cry come unto thee.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Hide not thy face from me in the day of my distress: incline thine ear unto me; in the day when I call answer me speedily.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 For my days consume away like smoke, and my bones are burned as a firebrand.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 My heart is smitten like grass, and withered; for I forget to eat my bread.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 By reason of the voice of my groaning my bones cleave to my flesh.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 I am like a pelican of the wilderness; I am become as an owl of the waste places.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 I watch, and am become like a sparrow that is alone upon the housetop.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Mine enemies reproach me all the day; they that are mad against me do curse by me.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 For I have eaten ashes like bread, and mingled my drink with weeping.
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Because of thine indignation and thy wrath: for thou hast taken me up, and cast me away.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 My days are like a shadow that declineth; and I am withered like grass.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 But thou, O LORD, shalt abide for ever; and thy memorial unto all generations.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Thou shalt arise, and have mercy upon Zion: for it is time to have pity upon her, yea, the set time is come.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 For thy servants take pleasure in her stones, and have pity upon her dust.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 So the nations shall fear the name of the LORD, and all the kings of the earth thy glory:
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 For the LORD hath built up Zion, he hath appeared in his glory;
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 He hath regarded the prayer of the destitute, and hath not despised their prayer.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 This shall be written for the generation to come: and a people which shall be created shall praise the LORD.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 For he hath looked down from the height of his sanctuary; from heaven did the LORD behold the earth;
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 To hear the sighing of the prisoner; to loose those that are appointed to death;
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 That men may declare the name of the LORD in Zion, and his praise in Jerusalem;
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 When the peoples are gathered together, and the kingdoms, to serve the LORD.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 He weakened my strength in the way; he shortened my days.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 I said, O my God, take me not away in the midst of my days: thy years are throughout all generations.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Of old hast thou laid the foundation of the earth; and the heavens are the work of thy hands.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 They shall perish, but thou shalt endure: yea, all of them shall wax old like a garment; as a vesture shalt thou change them, and they shall be changed:
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 But thou art the same, and thy years shall have no end.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 The children of thy servants shall continue, and their seed shall be established before thee.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
