< Proverbs 31 >

1 The words of king Lemuel; the oracle which his mother taught him.
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 What, my son? and what, O son of my womb, and what, O son of my vows?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Give not thy strength unto women, nor thy ways to that which destroyeth kings.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 It is not for kings, O Lemuel, it is not for kings to drink wine; nor for princes [to say], Where is strong drink?
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 Lest they drink, and forget the law, and pervert the judgment of any that is afflicted.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Give strong drink unto him that is ready to perish, and wine unto the bitter in soul:
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 Let him drink, and forget his poverty, and remember his misery no more.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Open thy mouth for the dumb, in the cause of all such as are left desolate.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Open thy mouth, judge righteously, and minister judgment to the poor and needy.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 A virtuous woman who can find? for her price is far above rubies.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11 The heart of her husband trusteth in her, and he shall have no lack of gain.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12 She doeth him good and not evil all the days of her life.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 She seeketh wool and flax, and worketh willingly with her hands.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 She is like the merchant-ships; she bringeth her food from afar.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 She riseth also while it is yet night, and giveth meat to her household, and their task to her maidens.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16 She considereth a field, and buyeth it: with the fruit of her hands she planteth a vineyard.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17 She girdeth her loins with strength, and maketh strong her arms.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 She perceiveth that her merchandise is profitable: her lamp goeth not out by night.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19 She layeth her hands to the distaff, and her hands hold the spindle.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 She spreadeth out her hand to the poor; yea, she reacheth forth her hands to the needy.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 She is not afraid of the snow for her household; for all her household are clothed with scarlet.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 She maketh for herself carpets of tapestry; her clothing is fine linen and purple.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Her husband is known in the gates, when he sitteth among the elders of the land.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24 She maketh linen garments and selleth them; and delivereth girdles unto the merchant.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Strength and dignity are her clothing; and she laugheth at the time to come.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 She openeth her mouth with wisdom; and the law of kindness is on her tongue.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27 She looketh well to the ways of her household, and eateth not the bread of idleness.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Her children rise up, and call her blessed; her husband [also], and he praiseth her, [saying]:
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 Many daughters have done virtuously, but thou excellest them all.
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
30 Favour is deceitful, and beauty is vain: [but] a woman that feareth the LORD, she shall be praised.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Give her of the fruit of her hands; and let her works praise her in the gates.
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

< Proverbs 31 >