< Proverbs 17 >

1 Better is a dry morsel and quietness therewith, than an house full of feasting with strife.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 A servant that dealeth wisely shall have rule over a son that causeth shame, and shall have part in the inheritance among the brethren.
Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
3 The fining pot is for silver, and the furnace for gold: but the LORD trieth the hearts.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 An evil-doer giveth heed to wicked lips; [and] a liar giveth ear to a mischievous tongue.
Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 Whoso mocketh the poor reproacheth his Maker: [and] he that is glad at calamity shall not be unpunished.
Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 Children’s children are the crown of old men; and the glory of children are their fathers.
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 Excellent speech becometh not a fool: much less do lying lips a prince.
Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
8 A gift is [as] a precious stone in the eyes of him that hath it: whithersoever it turneth, it prospereth.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 He that covereth a transgression seeketh love: but he that harpeth on a matter separateth chief friends.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 A rebuke entereth deeper into one that hath understanding than an hundred stripes into a fool.
Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
11 An evil man seeketh only rebellion; therefore a cruel messenger shall be sent against him.
Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Let a bear robbed of her whelps meet a man, rather than a fool in his folly.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
13 Whoso rewardeth evil for good, evil shall not depart from his house.
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 The beginning of strife is [as] when one letteth out water: therefore leave off contention, before there be quarrelling.
At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 He that justifieth the wicked, and he that condemneth the righteous, both of them alike are an abomination to the LORD.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Wherefore is there a price in the hand of a fool to buy wisdom, seeing he hath no understanding?
Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17 A friend loveth at all times, and a brother is born for adversity.
Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 A man void of understanding striketh hands, and becometh surety in the presence of his neighbour.
Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
19 He loveth transgression that loveth strife: he that raiseth high his gate seeketh destruction.
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
20 He that hath a froward heart findeth no good: and he that hath a perverse tongue falleth into mischief.
Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
21 He that begetteth a fool [doeth it] to his sorrow: and the father of a fool hath no joy.
Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
22 A merry heart is a good medicine: but a broken spirit drieth up the bones.
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
23 A wicked man taketh a gift out of the bosom, to pervert the ways of judgment.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 Wisdom is before the face of him that hath understanding: but the eyes of a fool are in the ends of the earth.
Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
25 A foolish son is a grief to his father, and bitterness to her that bare him.
Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 Also to punish the righteous is not good, [nor] to smite the noble for [their] uprightness.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
27 He that spareth his words hath knowledge: and he that is of a cool spirit is a man of understanding.
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 Even a fool, when he holdeth his peace, is counted wise: when he shutteth his lips, he is [esteemed as] prudent.
Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

< Proverbs 17 >