< Job 16 >

1 Then Job answered and said,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 I have heard many such things: miserable comforters are ye all.
Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Shall vain words have an end? or what provoketh thee that thou answerest?
Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 I also could speak as ye do; if your soul were in my soul’s stead, I could join words together against you, and shake mine head at you.
Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
5 [But] I would strengthen you with my mouth, and the solace of my lips should assuage [your grief].
styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
6 Though I speak, my grief is not assuaged: and though I forbear, what am I eased?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
7 But now he hath made me weary: thou hast made desolate all my company.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
8 And thou hast laid fast hold on me, [which] is a witness [against me]: and my leanness riseth up against me, it testifieth to my face.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 He hath torn me in his wrath, and persecuted me; he hath gnashed upon me with his teeth: mine adversary sharpeneth his eyes upon me.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 They have gaped upon me with their mouth; they have smitten me upon the cheek reproachfully: they gather themselves together against me.
de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 God delivereth me to the ungodly, and casteth me into the hands of the wicked.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 I was at ease, and he brake me asunder; yea, he hath taken me by the neck, and dashed me to pieces: he hath also set me up for his mark.
Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 His archers compass me round about, he cleaveth my reins asunder, and doth not spare; he poureth out my gall upon the ground.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
14 He breaketh me with breach upon breach; he runneth upon me like a giant.
Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 I have sewed sackcloth upon my skin, and have laid my horn in the dust.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
16 My face is foul with weeping, and on my eyelids is the shadow of death;
mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
17 Although there is no violence in mine hands, and my prayer is pure.
skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
18 O earth, cover not thou my blood, and let my cry have no [resting] place.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Even now, behold, my witness is in heaven, and he that coucheth for me is on high.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 My friends scorn me: [but] mine eye poureth out tears unto God;
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
21 That he would maintain the right of a man with God, and of a son of man with his neighbour!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 For when a few years are come, I shall go the way whence I shall not return.
Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.

< Job 16 >