Deuteronomy 21

1 If one be found slain in the land which the LORD thy God giveth thee to possess it, lying in the field, and it be not known who hath smitten him:

Naar man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt paa Marken, uden at det vides, hvem der har slaaet ham ihjel,

2 then thy elders and thy judges shall come forth, and they shall measure unto the cities which are round about him that is slain:

da skal dine Ældste og Dommere gaa ud og maale Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte.

3 and it shall be, that the city which is nearest unto the slain man, even the elders of that city shall take an heifer of the herd, which hath not been wrought with, and which hath not drawn in the yoke;

Derpaa skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller baaret Aag,

4 and the elders of that city shall bring down the heifer unto a valley with running water, which is neither plowed nor sown, and shall break the heifer’s neck there in the valley:

og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en Dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besaaes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken paa Kvien.

5 and the priests the sons of Levi shall come near; for them the LORD thy God hath chosen to minister unto him, and to bless in the name of the LORD; and according to their word shall every controversy and every stroke be:

Saa skal Præsterne, Levis Sønner, træde til — thi dem har HERREN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENS Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres —

6 and all the elders of that city, who are nearest unto the slain man, shall wash their hands over the heifer whose neck was broken in the valley:

og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen,

7 and they shall answer and say, Our hands have not shed this blood, neither have our eyes seen it.

og bekende: »Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det!

8 Forgive, O LORD, thy people Israel, whom thou hast redeemed, and suffer not innocent blood [to remain] in the midst of thy people Israel. And the blood shall be forgiven them.

Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!« Saa skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.

9 So shalt thou put away the innocent blood from the midst of thee, when thou shalt do that which is right in the eyes of the LORD.

Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gaa dig vel, naar du gør, hvad der er ret i HERRENS Øjne.

10 When thou goest forth to battle against thine enemies, and the LORD thy God delivereth them into thine hands, and thou carriest them away captive,

Naar du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver dem i din Haand, og du tager Fanger iblandt dem

11 and seest among the captives a beautiful woman, and thou hast a desire unto her, and wouldest take her to thee to wife;

og blandt Fangerne faar Øje paa en Kvinde, som ser godt ud, og faar Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,

12 then thou shalt bring her home to thine house; and she shall shave her head, and pare her nails;

da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Haar af, skære sine Negle,

13 and she shall put the raiment of her captivity from off her, and shall remain in thine house, and bewail her father and her mother a full month: and after that thou shalt go in unto her, and be her husband, and she shall be thy wife.

aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Maanedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Saa kan du gaa ind til hende og ægte hende, saa hun bliver din Hustru.

14 And it shall be, if thou have no delight in her, then thou shalt let her go whither she will; but thou shalt not sell her at all for money, thou shalt not deal with her as a slave, because thou hast humbled her.

Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du maa ikke sælge hende for Penge; du maa ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.

15 If a man have two wives, the one beloved, and the other hated, and they have borne him children, both the beloved and the hated; and if the firstborn son be hers that was hated;

Naar en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, baade Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,

16 then it shall be, in the day that he causeth his sons to inherit that which he hath, that he may not make the son of the beloved the firstborn before the son of the hated, which is the firstborn:

saa maa Manden, naar han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.

17 but he shall acknowledge the firstborn, the son of the hated, by giving him a double portion of all that he hath: for he is the beginning of his strength; the right of the firstborn is his.

Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.

18 If a man have a stubborn and rebellious son, which will not obey the voice of his father, or the voice of his mother, and though they chasten him, will not hearken unto them:

Naar nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv naar de trygler ham, ikke adlyder dem,

19 then shall his father and his mother lay hold on him, and bring him out unto the elders of his city, and unto the gate of his place;

saa skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der

20 and they shall say unto the elders of his city, This our son is stubborn and rebellious, he will not obey our voice; he is a riotous liver, and a drunkard.

og sige til Byens Ældste: »Vor Søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt.«

21 And all the men of his city shall stone him with stones, that he die: so shalt thou put away the evil from the midst of thee; and all Israel shall hear, and fear.

Derpaa skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.

22 And if a man have committed a sin worthy of death, and he be put to death, and thou hang him on a tree;

Naar en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,

23 his body shall not remain all night upon the tree, but thou shalt surely bury him the same day; for he that is hanged is accursed of God; that thou defile not thy land which the LORD thy God giveth thee for an inheritance.

saa maa hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du maa ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.