< Luke 18 >

1 Jesus told his disciples a parable to show them that they should always pray and never despair.
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2 “There was,” he said, “in a certain town a judge, who had no fear of God nor regard for people.
og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
3 In the same town there was a widow who went to him again and again, and said ‘Grant me justice against my opponent.’
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4 For a time the judge refused, but afterward he said to himself ‘Although I am without fear of God or regard for people,
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
5 yet, as this widow is so troublesome, I will grant her justice, to stop her from plaguing me with her endless visits.’”
så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
6 Then the Master added, “Listen to what this iniquitous judge says!
Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7 And God – won’t he see that his own people, who cry to him night and day, have justice done them – though he holds his hand?
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
8 He will, I tell you, give them justice soon enough! Yet, when the Son of Man comes, will he find faith on earth?”
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
9 Another time, speaking to people who were satisfied that they were religious, and who regarded everyone else with scorn, Jesus told this parable –
Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10 “Two men went up into the Temple Courts to pray. One was a Pharisee and the other a tax-gatherer.
"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11 The Pharisee stood forward and began praying to himself in this way – ‘God, I thank you that I am not like other men – thieves, rogues, adulterers – or even like this tax-gatherer.
Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
12 I fast twice a week, and give a tenth of everything I get to God.’
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
13 Meanwhile the tax-gatherer stood at a distance, not venturing even to raise his eyes to heaven, but he kept striking his breast and saying ‘God, have mercy on me, a sinner.’
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
14 This man, I tell you, went home pardoned, rather than the other. For everyone who exalts himself will be humbled, while everyone who humbles himself will be exalted.”
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
15 Some of the people were bringing even their babies to Jesus, for him to touch them; but, when the disciples saw it, they began to find fault with those who had brought them.
Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
16 Jesus, however, called the little children to him. “Let the little children come to me,” he said, “and do not hinder them, for it is to the childlike that the kingdom of God belongs.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
17 I tell you, unless a man receives the kingdom of God like a child, he will not enter it at all.”
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
18 And one of the leaders asked Jesus this question – “Good teacher, what must I do if I am to gain eternal life?” (aiōnios g166)
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
19 “Why do you call me good?” answered Jesus. “No one is good but God.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20 You know the commandments – Do not commit adultery, Do not kill, Do not steal, Do not say what is false about others, Honor your father and your mother.”
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
21 “I have observed all these,” he replied, “from childhood.”
Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
22 Hearing this, Jesus said to him, “There is one thing still lacking in you; sell everything that you have, and distribute to the poor, and you will have wealth in heaven; then come and follow me.”
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
23 But the man became greatly distressed on hearing this, for he was extremely rich.
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
24 Seeing this, Jesus said to his disciples, “How hard it is for the wealthy to enter the kingdom of God!
Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25 It is easier, indeed, for a camel to get through a needle’s eye than for a rich person to enter the kingdom of God!”
thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 “Then who can be saved?” asked those who heard this.
Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
27 But Jesus said, “What is impossible with people is possible with God.”
Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
28 “But we,” said Peter, “we left what belonged to us and followed you.”
Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
29 “I tell you,” he answered, “that there is no one who has left house, or wife, or brothers, or parents, or children, for the sake of the kingdom of God,
Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
30 who will not receive many times as much in the present, and in the age that is coming eternal life.” (aiōn g165, aiōnios g166)
uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv." (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Gathering the Twelve around him, Jesus said to them, “Listen! We are going up to Jerusalem; and there everything that is written in the prophets will be done to the Son of Man.
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
32 For he will be given up to the Gentiles, mocked, insulted and spat on;
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
33 they will scourge him, and then put him to death; and on the third day he will rise again.”
og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
34 The apostles did not comprehend any of this. His meaning was unintelligible to them and they did not understand what he was saying.
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 As Jesus was getting near Jericho, a blind man was sitting by the roadside, begging.
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
36 Hearing a crowd going by, the man asked what was the matter;
Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
37 and, when people told him that Jesus of Nazareth was passing,
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 he shouted out, “Jesus, Son of David, take pity on me!”
Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
39 Those who were in front kept telling him to be quiet, but he continued to call out the louder, “Son of David, take pity on me!”
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
40 Then Jesus stopped and ordered the man to be brought to him. And, when he had come close up to him, Jesus asked him,
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 “What do you want me to do for you?” “Master,” he said, “I want to recover my sight.”
"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
42 And Jesus said, “Recover your sight, your faith has delivered you.”
Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
43 Instantly he recovered his sight, and began to follow Jesus, praising God. And all the people, on seeing it, gave glory to God.
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.

< Luke 18 >