< Luke 16 >

1 He also said to his disciples, “There was a certain rich man who had a manager. An accusation was made to him that this man was wasting his possessions.
Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
2 He called him, and said to him, ‘What is this that I hear about you? Give an accounting of your management, for you can no longer be manager.’
Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
3 “The manager said within himself, ‘What will I do, seeing that my lord is taking away the management position from me? I don’t have strength to dig. I am ashamed to beg.
Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
4 I know what I will do, so that when I am removed from management, they may receive me into their houses.’
Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
5 Calling each one of his lord’s debtors to him, he said to the first, ‘How much do you owe to my lord?’
Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
6 He said, ‘A hundred batos [800 Gal; 3,028 L] of oil.’ ‘Take your note back,’ he told him. ‘Now, quickly! Sit down and write one for fifty [400 Gal; 1,514 L]!’
Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
7 Then he said to another, ‘How much do you owe?’ He said, ‘One thousand bushels of wheat.’ He said to him, ‘Take your note back and write one for eight hundred’
Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
8 “His lord commended the dishonest manager because he had done wisely, for the children of this world are, in their own generation, wiser than the children of the light. (aiōn g165)
Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
9 I tell you, make for yourselves friends by means of unrighteous mammon ·wealth·, so that when you fail, they may receive you into the eternal tents. (aiōnios g166)
Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
10 He who is faithful in a very little is faithful also in much. He who is dishonest in a very little is also dishonest in much.
Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
11 If therefore you have not been faithful in the unrighteous mammon ·wealth·, who will commit to your trust the true riches?
Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
12 If you have not been faithful in that which is another’s, who will give you that which is your own?
Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
13 No servant can serve two masters, for either he will hate the one, and show agapao ·total devotion love· to the other; or else he will hold to one, and despise the other. You are not able to serve God and Mammon ·Wealth·.”
Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
14 The Pharisees [Separated], who were lovers of money, also heard all these things, and they scoffed at him.
Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
15 He said to them, “You are those who justify yourselves in the sight of men, but God knows your hearts. For that which is exalted among men is an abomination in the sight of God.
Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
16 The Torah ·Teaching· and the Prophets were until John [Yah is gracious]. Since then the Good News of God’s Kingdom is preached, and everyone is forcing his way into it.
Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
17 But it is easier for heaven and earth to pass away, than for one tiny stroke of a pen in the Torah ·Teaching· become void.
Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
18 Everyone who divorces his wife, and marries another moicheuo ·commits adultery·. He who marries one who is divorced from a husband moicheuo ·commits adultery·.
Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
19 “Now there was a certain rich man, and he was clothed in purple and fine linen, living in luxury every day.
Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
20 A certain beggar, named Lazarus [Help of God], was laid at his gate, full of sores,
Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
21 and desiring to be fed with the crumbs that fell from the rich man’s table. Yes, even the dogs came and licked his sores.
Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
22 The beggar died, and he was carried away by the angels to Abraham [Father of a multitude]’s bosom. The rich man also died, and was buried.
Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
23 In Hades / Sh'ol ·Place of the dead·, he lifted up his eyes, being in torment, and saw Abraham [Father of a multitude] far off, and Lazarus [Help of God] at Abraham's bosom, (the righteous side of Sheol). (Hadēs g86)
Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
24 He cried and said, ‘Father Abraham [Father of a multitude], have mercy on me, and send Lazarus [Help of God], that he may dip the tip of his finger in water, and cool my tongue! For I am in anguish in this flame.’
Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
25 “But Abraham [Father of a multitude] said, ‘Son, remember that you, in your lifetime, received your good things, and Lazarus [Help of God], in the same way, bad things. But now here he is comforted and you are in anguish.
Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
26 Besides all this, between us and you there is a great gulf fixed, that those who want to pass from here to you are not able, and that no one may cross over from there to us.’
Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
27 “He said, ‘I ask you therefore, Abba father, that you would send him to 'Avi ·my Father·’s house;
Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
28 for I have five brothers, that he may testify to them, so they won’t also come into this place of torment.’
thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
29 “But Abraham [Father of a multitude] said to him, ‘They have Moses [Drawn out] and the prophets. Let them listen to them.’
Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
30 “He said, ‘No, Abba father Abraham [Father of a multitude], but if one goes to them from the dead, they will make teshuvah ·complete repentance·.’
Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
31 “He said to him, ‘If they don’t listen to Moses [Drawn out] and the prophets, neither will they be persuaded if one rises from the dead.’”
Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."

< Luke 16 >