< Luke 5 >

1 Now it happened, while the crowd pressed on him and heard the word of God, that he was standing by the lake of Gennesaret.
Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
2 He saw two boats standing by the lake, but the fishermen had gone out of them, and were washing their nets.
da saa han to Skibe staa ved Søen; men Fiskerne vare gaaede fra dem og toede Garnene.
3 He entered into one of the boats, which was Simon's, and asked him to put out a little from the land. He sat down and taught the crowds from the boat.
Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
4 When he had finished speaking, he said to Simon, "Put out into the deep, and let down your nets for a catch."
Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: „Far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!‟
5 Simon answered him, "Master, we worked all night, and took nothing; but at your word I will let down the nets."
Og Simon svarede og sagde til ham: „Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men paa dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.‟
6 When they had done this, they caught a great multitude of fish, and their net was breaking.
Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
7 They beckoned to their partners in the other boat, that they should come and help them. They came, and filled both boats, so that they began to sink.
Og de vinkede ad deres Stalbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
8 But Simon Peter, when he saw it, fell down at Jesus' knees, saying, "Depart from me, for I am a sinful man, Lord."
Men da Simon Peter saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: „Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!‟
9 For he was amazed, and all who were with him, at the catch of fish which they had caught;
Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde faaet;
10 and so also were James and John, sons of Zebedee, who were partners with Simon. Jesus said to Simon, "Do not be afraid. From now on you will be catching people."
ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: „Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.‟
11 When they had brought their boats to land, they left everything, and followed him.
Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
12 It happened, while he was in one of the cities, look, there was a man full of leprosy. When he saw Jesus, he fell on his face, and begged him, saying, "Lord, if you want to, you can make me clean."
Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han saa Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: „Herre! om du vil, kan du rense mig.‟
13 And he stretched out his hand, and touched him, saying, "I am willing. Be cleansed." Immediately the leprosy left him.
Og han udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks forlod Spedalskheden ham.
14 And he commanded him, "Do not tell anyone, but go your way, and show yourself to the priest, and offer for your cleansing according to what Moses commanded, for a testimony to them."
Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men „gaa bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, saaledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
15 But the report concerning him spread much more, and large crowds came together to hear, and to be healed of their infirmities.
Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
16 But he withdrew himself into the desert, and prayed.
Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
17 It happened on one of those days, that he was teaching; and there were Pharisees and teachers of the Law sitting by, who had come out of every village of Galilee, Judea, and Jerusalem. The power of the Lord was with him to heal.
Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
18 And look, men brought a paralyzed man on a cot, and they sought to bring him in to lay before him.
Og se, nogle Mænd bare paa en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
19 Not finding a way to bring him in because of the crowd, they went up to the housetop, and let him down through the tiles with his cot into the midst before Jesus.
Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven paa Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
20 Seeing their faith, he said, "Man, your sins are forgiven you."
Og da han saa deres Tro, sagde han: „Menneske! dine Synder ere dig forladte.‟
21 The scribes and the Pharisees began to reason, saying, "Who is this that speaks blasphemies? Who can forgive sins, but God alone?"
Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke saaledes ved sig selv: „Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?‟
22 But Jesus, perceiving their thoughts, answered them, "Why are you reasoning so in your hearts?
Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: „Hvad tænke I paa i eders Hjerter?
23 Which is easier to say, 'Your sins are forgiven you;' or to say, 'Arise and walk?'
Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og gaa?
24 But that you may know that the Son of Man has authority on earth to forgive sins" (he said to the paralyzed man), "I tell you, arise, and take up your cot, and go to your house."
Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ saa sagde han til den værkbrudne: „Jeg siger dig, staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
25 Immediately he rose up before them, and took up that which he was laying on, and departed to his house, glorifying God.
Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han laa paa, og gik hen til sit Hus og priste Gud.
26 Amazement took hold on all, and they glorified God. They were filled with fear, saying, "We have seen remarkable things today."
Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: „Vi have i Dag set utrolige Ting.‟
27 After these things he went out, and saw a tax collector named Levi sitting at the tax office, and said to him, "Follow me."
Og derefter gik han ud og saa en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: „Følg mig!‟
28 He left everything, and rose up and followed him.
Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
29 Levi made a great feast for him in his house. There was a large crowd of tax collectors and others who were reclining with them.
Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
30 The Pharisees and their scribes grumbled at his disciples, saying, "Why do you eat and drink with the tax collectors and sinners?"
Og Farisæerne og deres skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: „Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?‟
31 Jesus answered them, "Those who are healthy have no need for a physician, but those who are sick do.
Og Jesus svarede og sagde til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
32 I have not come to call the righteous, but sinners to repentance."
Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse.‟
33 They said to him, "The disciples of John often fast and pray, likewise also the disciples of the Pharisees, but yours eat and drink."
Men de sagde til ham: „Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligesaa; men dine spise og drikke?‟
34 He said to them, "Can you make the friends of the bridegroom fast, while the bridegroom is with them?
Men Jesus sagde til dem: „Kunne I vel faa Brudesvendene til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem?
35 But the days will come when the bridegroom will be taken away from them. Then they will fast in those days."
Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage.‟
36 He also told a parable to them. "No one having torn a piece from a new garment puts it on an old garment, or else he will tear the new, and also the piece from the new will not match the old.
Men han sagde ogsaa en Lignelse til dem: „Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den paa et gammelt Klædebon; ellers river han baade det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle.
37 And no one puts new wine into old wineskins, or else the new wine will burst the skins, and it will be spilled, and the skins will be destroyed.
Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges.
38 But new wine must be put into fresh wineskins.
Men man skal komme ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.
39 No one having drunk old wine desires new, for he says, 'The old is good.'"
Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god.‟

< Luke 5 >