< Lamentations 5 >

1 Remember, LORD, what has come on us. Look, and see our disgrace.
HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
2 Our inheritance is turned over to strangers, our houses to foreigners.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 We are orphans and fatherless. Our mothers are like widows.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 We have to pay for a drink of water; our wood is sold to us.
Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
5 Our pursuers are on our necks; we are weary, and have no rest.
Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 We have submitted to the Egyptians and to the Assyrians, to get enough bread.
Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
7 Our fathers sinned, and are no more; but we have borne their iniquities.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
8 Servants rule over us: There is none to deliver us out of their hand.
Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
9 We get our bread at the peril of our lives, because of the sword in the wilderness.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Our skin is hot like an oven, because of the burning heat of famine.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 They raped the women in Zion, the virgins in the cities of Judah.
De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Princes were hung by their hands; elders were shown no respect.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 The young men grind at the mill; the boys stagger under loads of wood.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 The elders have gone from the gate, the young men from their music.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 The joy of our heart has ceased; our dancing is turned into mourning.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 The crown is fallen from our head; woe to us, for we have sinned.
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 For this our heart is faint; for these things our eyes grow dim.
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 For the mountain of Zion, which is desolate; the foxes walk on it.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 But you, LORD, abide forever; your throne is from generation to generation.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
20 Why do you keep on forgetting us? Why do you forsake us so long?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
21 Restore us to you, LORD, and we shall be restored; renew our days as in former times,
Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 unless you have completely rejected us and are angry with us beyond measure.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

< Lamentations 5 >