1 Corinthians 15
1 And I make known to you, brothers, the good news that I proclaimed to you, which you also received, in which you also have stood,
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
2 through which you are also being saved, if you hold fast [to] the word—what I proclaimed as good news to you—unless you believed in vain.
ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
3 For I delivered to you as most important what I also received: that Christ died for our sins according to the Writings,
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 and that He was buried, and that He has risen on the third day according to the Writings,
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 and that He appeared to Cephas, then to the Twelve,
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 afterward He appeared to above five hundred brothers at once, of whom the greater part remain until now, and some also fell asleep;
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 afterward He appeared to James, then to all the apostles.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 And last of all—as to the untimely birth—He also appeared to me,
men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
9 for I am the least of the apostles, who am not worthy to be called an apostle, because I persecuted the Assembly of God,
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 and by the grace of God I am what I am, and His grace that [is] toward me did not come in vain, but I labored more abundantly than they all, yet not I, but the grace of God that [is] with me;
Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
11 whether, then, I or they, so we preach, and so you believed.
Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
12 And if Christ is preached, that He has risen out of the dead, how [do] certain among you say that there is no resurrection of [the] dead?
Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 And if there is no resurrection of [the] dead, neither has Christ risen;
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 and if Christ has not risen, then our preaching [is] void, and your faith [is] also void,
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
15 and we are also found [to be] false witnesses of God, because we testified of God that He raised up the Christ, whom He did not raise if then dead persons do not rise;
Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
16 for if dead persons do not rise, neither has Christ risen,
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 and if Christ has not risen, your faith is vain, you are yet in your sins;
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
18 then, also, those having fallen asleep in Christ perished;
da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 if we only have hope in Christ in this life, we are to be most pitied of all men.
Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 And now, Christ has risen out of the dead—He became the first-fruits of those sleeping,
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 for since through man [is] death, also through Man [is] a resurrection of the dead,
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 for even as in Adam all die, so also in the Christ all will be made alive,
Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
23 and each in his proper order: Christ, a first-fruit, afterward those who are the Christ’s in His coming,
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 then—the end, when He may deliver up the kingdom to God, even the Father, when He may have made all rule useless, and all authority and power.
Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 For it is necessary for Him to reign until He may have put all the enemies under His feet.
Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 The last enemy is done away with—death.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 For He put all things under His feet, and when one may say that all things have been subjected, [it is] evident that He is excepted who subjected all things to Him,
Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
28 and when all things may be subjected to Him, then also the Son Himself will be subject to Him, who subjected to Him all things, that God may be the all in all.
naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Seeing what will they do who are immersed for the dead, if the dead do not rise at all? Why are they also immersed for the dead?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Why do we also stand in peril every hour?
Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
31 I die every day, by the glorying of you that I have in Christ Jesus our Lord.
Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 If I fought with wild beasts in Ephesus after the manner of a man, what [is] the advantage to me if the dead do not rise? Let us eat and drink, for tomorrow we die!
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
33 Do not be led astray; evil communications corrupt good manners;
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 wake up, as is right, and do not sin; for some have an ignorance of God; I say [it] to you for shame.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 But someone will say, “How do the dead rise?”
Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
36 Unwise! You—what you sow is not quickened except it may die;
Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 and that which you sow, you do not sow the body that will be, but a bare grain, it may be of wheat, or of someone of the others,
Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 and God gives a body to it according as He willed, and its proper body to each of the seeds.
Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 All flesh [is] not the same flesh, but there is one flesh of men, and another flesh of beasts, and another of fishes, and another of birds;
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
40 and [there are] heavenly bodies and earthly bodies; but one [is] the glory of the heavenly, and another that of the earthly;
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 one glory of sun, and another glory of moon, and another glory of stars, for star differs from star in glory.
Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 So also [is] the resurrection of the dead: it is sown in corruption, it is raised in incorruption;
Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 it is sown in dishonor, it is raised in glory; it is sown in weakness, it is raised in power;
det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 it is sown a natural body, it is raised a spiritual body; there is a natural body, and there is a spiritual body;
der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
45 so also it has been written: “The first man Adam became a living creature,” the last Adam [is] for a life-giving spirit,
Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
46 but that which is spiritual [is] not first, but that which [was] natural, afterward that which [is] spiritual.
Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
47 The first man [is] out of the earth—earthly; the second Man [is] the LORD out of Heaven;
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 as [is] the earthly, such [are] also the earthly; and as [is] the heavenly, such [are] also the heavenly;
Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
49 and according as we bore the image of the earthly, we will also bear the image of the heavenly.
Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
50 And this I say, brothers, that flesh and blood are not able to inherit the Kingdom of God, nor does the corruption inherit the incorruption.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Behold, I tell you a secret: we indeed will not all sleep, but we will all be changed;
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
52 in a moment, in the twinkling of an eye, in the last trumpet, for it will sound, and the dead will be raised incorruptible, and we will be changed;
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 for it is necessary for this corruptible to put on incorruption, and this mortal to put on immortality;
Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 and when this corruptible may have put on incorruption, and this mortal may have put on immortality, then will be brought to pass the word that has been written: “Death was swallowed up—to victory;
Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
„Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?‟ (Hadēs g86)
56 And the sting of death [is] sin, and the power of sin the Law;
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 and to God—thanks, to Him who is giving us the victory through our Lord Jesus Christ;
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 so that, my beloved brothers, become steadfast, unmovable, abounding in the work of the LORD at all times, knowing that your labor in the LORD is not vain.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
