< Psalms 73 >

1 A Psalm for Asaph. How good is God to Israel, to the upright in heart!
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 But my feet were almost overthrown; my goings very nearly slipped.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 For I was jealous of the transgressors, beholding the tranquility of sinners.
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 For there is no sign of reluctance in their death: and [they have] firmness under their affliction.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 They are not in the troubles of [other] men; and they shall not be scourged with [other] men.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Therefore pride has possessed them; they have clothed themselves with their injustice and ungodliness.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Their injustice shall go forth as out of fatness: they have fulfilled their intention.
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 They have taken counsel and spoken in wickedness: they have uttered unrighteousness loftily.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 They have set their mouth against heaven, and their tongue has gone through upon the earth.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 Therefore shall my people return hither: and full days shall be found with them.
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 And they said, How does God know? and is there knowledge in the Most High?
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 Behold, these [are] the sinners, and they that prosper always: they have possessed wealth.
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 And I said, Verily in vain have I justified my heart, and washed my hands in innocency.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 For I was plagued all the day, and my reproof [was] every morning.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 If I said, I will speak thus; behold, I [should] have broken covenant with the generation of your children.
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 And I undertook to understand this, [but] it is too hard for me,
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 until I go into the sanctuary of God; [and so] understand the latter end.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Surely you have appointed [judgments] to them because of their crafty dealings: you have cast them down when they were lifted up.
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 How have they become desolate! suddenly they have failed: they have perished because of their iniquity.
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 As the dream of one awakening, O Lord, in your city you will despise their image.
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 For my heart has rejoiced, and my reins have been gladdened.
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 But I [was] vile and knew not: I became brutish before you.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Yet I am continually with you: you have holden my right hand.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 You have guided me by your counsel, and you have taken me to yourself with glory.
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 For what have I in heaven [but you]? and what have I desired upon the earth beside you?
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 My heart and my flesh have failed: [but] God [is the strength] of my heart, and God is my portion for ever.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 For, behold, they that remove themselves far from you shall perish: you have destroyed every one that goes a whoring from you.
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 But it is good for me to cleave close to God, to put my trust in the Lord; that I may proclaim all your praises in the gates of the daughter of Sion.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

< Psalms 73 >