< Job 19 >

1 Then Job answered and said,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 How long will you vex my soul, and destroy me with words? only know that the Lord has dealt with me thus.
Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
3 You speak against me; you do not feel for me, but bear hard upon me.
I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Yes verily, I have erred in truth, (but the error abides with myself) in having spoken words which it was not right [to speak]; and my words err, and are unreasonable.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 But alas! for you magnify yourselves against me, and insult me with reproach.
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 Know then that it is the Lord that has troubled [me], and has raised his bulwark against me.
Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 Behold, I laugh at reproach; I will not speak: [or] I will cry out, but [there is] nowhere judgment.
Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 I am fenced round about, and can by no means escape: he has set darkness before my face.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 And he has stripped me of my glory, and has taken the crown from my head.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 He has torn me around about, and I am gone: and he has cut off my hope like a tree.
brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
11 And he has dreadfully handled me in anger, and has counted me for an enemy.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 His troops also came upon me with one accord, liars in wait compassed my ways.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 My brethren have stood aloof from me; they have recognized strangers [rather] than me: and my friends have become pitiless.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 My nearest of kin have not acknowledged me, and they that knew my name, have forgotten me.
mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 [As for] my household, and my maidservants, I was a stranger before them.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 I called my servant, and he listened not; and my mouth entreated [him].
ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
17 And I implored my wife, and earnestly entreated the sons of my concubines.
ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 But they rejected me for ever; whenever I rise up, they speak against me.
selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
19 They that saw me abhorred me: the very persons whom I had loved, rose up against me.
Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 My flesh is corrupt under my skin, and my bones are held in [my] teeth.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 Pity me, pity me, O friends; for it is the hand of the Lord that has touched me.
Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
22 Therefore do you persecute me as also the Lord [does], and are not satisfied with my flesh?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 For oh that my words were written, and that they were recorded in a book forever,
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 with an iron pen and lead, or graven in the rocks!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
25 For I know that he is eternal who is about to deliver me,
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
26 [and] to raise up upon the earth my skin that endures these [sufferings]: for these things have been accomplished to me of the Lord;
Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 which I am conscious of in myself, which mine eye has seen, and not another, but all have been fulfilled to me in [my] bosom.
hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
28 But if you shall also say, What shall we say before him, and [so] find the root of the matter in him?
Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
29 Do you also beware of deceit: for wrath will come upon transgressors; and then shall they know where their substance is.
saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

< Job 19 >