< Nehemiah 5 >

1 Then there arose a great cry of the people and of their wives against their brethren the Jews.
Der lød nu højrøstede Klager fra Folket og deres Kvinder mod deres Brødre, Jøderne.
2 For there were that said: 'We, our sons and our daughters, are many; let us get for them corn, that we may eat and live.'
Nogle sagde: »Vore Sønner og Døtre maa vi give i Pant for at faa Korn til Livets Ophold!«
3 Some also there were that said: 'We are mortgaging our fields, and our vineyards, and our houses; let us get corn, because of the dearth.'
Andre sagde: »Vore Marker, Vingaarde og Huse maa vi give i Pant for at faa Korn under Hungersnøden!«
4 There were also that said: 'We have borrowed money for the king's tribute upon our fields and our vineyards.
Atter andre sagde: »Vi har maattet laane paa vore Marker og Vingaarde for at kunne udrede de kongelige Skatter!
5 Yet now our flesh is as the flesh of our brethren, our children as their children; and, lo, we bring into bondage our sons and our daughters to be servants, and some of our daughters are brought into bondage already; neither is it in our power to help it; for other men have our fields and our vineyards.'
Og vore Legemer er dog lige saa gode som vore Brødres og vore Sønner lige saa gode som deres; men vi er nødt til at give vore Sønner og Døtre hen til at blive Trælle, ja, nogle af vore Døtre er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det, eftersom vore Marker og Vingaarde tilhører andre!«
6 And I was very angry when I heard their cry and these words.
Da jeg hørte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vreden heftigt op i mig;
7 Then I consulted with myself, and contended with the nobles and the rulers, and said unto them: 'Ye lend upon pledge, every one to his brother.' And I held a great assembly against them.
og efter at have tænkt over Sagen gik jeg i Rette med de store og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo Aager over for eders Næste! Saa kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod dem
8 And I said unto them: 'We after our ability have redeemed our brethren the Jews, that sold themselves unto the heathen; and would ye nevertheless sell your brethren, and should they sell themselves unto us?' Then held they their peace, and found never a word.
og sagde til dem: Saa vidt vi var i Stand dertil, har vi frikøbt vore jødiske Brødre, der maatte sælge sig til Hedningerne; og I sælger eders Brødre, saa de maa sælge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare.
9 Also I said: 'The thing that ye do is not good; ought ye not to walk in the fear of our God, because of the reproach of the heathen our enemies?
Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle saaledes! Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til Hedningerne, vore Fjenders Spot?
10 And I likewise, my brethren and my servants, have lent them money and corn. I pray you, let us leave off this exaction.
Ogsaa jeg og mine Brødre og mine Folk har laant dem Penge og Korn; men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!
11 Restore, I pray you, to them, even this day, their fields, their vineyards, their oliveyards, and their houses, also the hundred pieces of silver, and the corn, the wine, and the oil, that ye exact of them.'
Giv dem straks deres Marker, Vingaarde, Oliventræer og Huse tilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Mosten og Olien, som I har laant dem!
12 Then said they: 'We will restore them, and will require nothing of them; so will we do, even as thou sayest.' Then I called the priests, and took an oath of them, that they should do according to this promise.
Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkræve dem noget; som du siger, vil vi gøre! Jeg lod da Præsterne kalde og lod dem sværge paa, at de vilde handle saaledes.
13 Also I shook out my lap, and said: 'So God shake out every man from his house, and from his labour, that performeth not this promise; even thus be he shaken out, and emptied.' And all the congregation said: 'Amen', and praised the LORD. And the people did according to this promise.
Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder dette Ord, vil Gud saaledes ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja, saaledes skal han blive udrystet og tømt! Da sagde hele Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handlede efter sit Løfte.
14 Moreover from the time that I was appointed to be their governor in the land of Judah, from the twentieth year even unto the two and thirtieth year of Artaxerxes the king, that is, twelve years, I and my brethren have not eaten the bread of the governor.
Desuden skal det nævnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes bød mig være deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's tyvende til hans to og tredivte Regeringsaar, hele tolv Aar, spiste hverken jeg eller mine Brødre det Brød, der tilkom Statholderen,
15 But the former governors that were before me laid burdens upon the people, and took of them for bread and wine above forty shekels of silver; yea, even their servants lorded over the people; but so did not I, because of the fear of God.
medens mine Forgængere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge paa Folket og for Brød og Vin daglig afkrævede dem fyrretyve Sekel Sølv, ligesom ogsaa deres Tjenere optraadte som Folkets Herrer. Det undlod jeg at gøre af Frygt for Gud.
16 Yea, also I set hand to the work of this wall, neither bought we any land; and all my servants were gathered thither unto the work.
Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet paa denne Mur, skønt vi ingen Mark havde købt, og alle mine Folk var samlet der ved Arbejdet.
17 Moreover there were at my table of the Jews and the rulers a hundred and fifty men, beside those that came unto us from among the nations that were round about us.
Og Jøderne, baade Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;
18 Now that which was prepared for one day was one ox and six choice sheep, also fowls were prepared for me; and once in ten days store of all sorts of wine; yet for all this I demanded not the bread of the governor, because the service was heavy upon this people.
og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvæg, seks udsøgte Faar og Fjerkræ, afholdt jeg Udgifterne til; dertil kom hver tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel krævede jeg ikke det Brød, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdet tyngede haardt paa Folket.
19 Remember unto me, O my God, for good, all that I have done for this people.
Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det til gode, min Gud!

< Nehemiah 5 >