Psalms 80

1 To him that excelleth on Shoshannim Eduth. A Psalme committed to Asaph. Heare, O thou Shepheard of Israel, thou that leadest Ioseph like sheepe: shewe thy brightnes, thou that sittest betweene the Cherubims.

Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

2 Before Ephraim and Beniamin and Manasseh stirre vp thy strength, and come to helpe vs.

Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

3 Turne vs againe, O God, and cause thy face to shine that we may be saued.

Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

4 O Lord God of hostes, how long wilt thou be angrie against the prayer of thy people?

Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

5 Thou hast fedde them with the bread of teares, and giuen them teares to drinke with great measure.

Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

6 Thou hast made vs a strife vnto our neighbours, and our enemies laugh at vs among themselues.

Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

7 Turne vs againe, O God of hostes: cause thy face to shine, and we shalbe saued.

Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

8 Thou hast brought a vine out of Egypt: thou hast cast out the heathen, and planted it.

Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

9 Thou madest roume for it, and didest cause it to take roote, and it filled the land.

Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

10 The mountaines were couered with the shadowe of it, and the boughes thereof were like the goodly cedars.

Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

11 Shee stretched out her branches vnto the Sea, and her boughes vnto the Riuer.

Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

12 Why hast thou then broken downe her hedges, so that all they, which passe by the way, haue plucked her?

Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

13 The wilde bore out of the wood hath destroyed it, and the wilde beastes of the fielde haue eaten it vp.

Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

14 Returne we beseech thee, O God of hostes: looke downe from heauen and beholde and visite this vine,

Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

15 And the vineyard, that thy right hand hath planted, and the young vine, which thou madest strong for thy selfe.

Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

16 It is burnt with fire and cut downe: and they perish at the rebuke of thy countenance.

og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

17 Let thine hande be vpon the man of thy right hande, and vpon the sonne of man, whome thou madest strong for thine owne selfe.

Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

18 So will not we goe backe from thee: reuiue thou vs, and we shall call vpon thy Name.

Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

19 Turne vs againe, O Lord God of hostes: cause thy face to shine and we shalbe saued.

Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.