< Psalms 49 >

1 To him that excelleth. A Psalme committed to the sonnes of Korah. Heare this, all ye people: giue eare, all ye that dwell in the world,
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 As well lowe as hie, both rich and poore.
baade høj og lav, baade rig og fattig!
3 My mouth shall speake of wisdome, and the meditation of mine heart is of knowledge.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 I will incline mine eare to a parable, and vtter my graue matter vpon the harpe.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
5 Wherefore should I feare in the euil dayes, when iniquitie shall compasse me about, as at mine heeles?
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 They trust in their goods, and boast them selues in the multitude of their riches.
de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
7 Yet a man can by no meanes redeeme his brother: he can not giue his raunsome to God,
Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
8 (So precious is the redemption of their soules, and the continuance for euer)
— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
9 That he may liue still for euer, and not see the graue.
og aldrig faa Graven at se;
10 For he seeth that wise men die, and also that the ignorant and foolish perish, and leaue their riches for others.
nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
11 Yet they thinke, their houses, and their habitations shall continue for euer, euen from generation to generation, and call their lands by their names.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 But man shall not continue in honour: he is like the beastes that die.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
13 This their way vttereth their foolishnes: yet their posteritie delite in their talke. (Selah)
Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 Like sheepe they lie in graue: death deuoureth them, and the righteous shall haue domination ouer them in the morning: for their beautie shall consume, when they shall goe from their house to graue. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
15 But God shall deliuer my soule from the power of the graue: for he will receiue me. (Selah) (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Be not thou afrayd when one is made rich, and when the glory of his house is increased.
Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
17 For he shall take nothing away when he dieth, neither shall his pompe descende after him.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 For while he liued, he reioyced himselfe: and men will prayse thee, when thou makest much of thy selfe.
Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
19 He shall enter into the generation of his fathers, and they shall not liue for euer.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
20 Man is in honour, and vnderstandeth not: he is like to beasts that perish.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.

< Psalms 49 >