Psalms 44

1 To him that excelleth. A Psalme to give instruction, committed to the sonnes of Korah. We haue heard with our eares, O God: our fathers haue tolde vs the workes, that thou hast done in their dayes, in the olde time:

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Howe thou hast driuen out the heathen with thine hand, and planted them: how thou hast destroyed the people, and caused them to grow.

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 For they inherited not the lande by their owne sworde, neither did their owne arme saue them: but thy right hand, and thine arme and the light of thy countenance, because thou didest fauour them.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Thou art my King, O God: send helpe vnto Iaakob.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 Through thee haue we thrust backe our aduersaries: by thy Name haue we troden downe them that rose vp against vs.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 For I do not trust in my bowe, neither can my sworde saue me.

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 But thou hast saued vs from our aduersaries, and hast put them to confusion that hate vs.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 Therefore will wee praise God continually, and will confesse thy Name for euer. (Selah)

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 But now thou art farre off, and puttest vs to confusion, and goest not forth with our armies.

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Thou makest vs to turne backe from the aduersary, and they, which hate vs, spoile for theselues.

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 Thou giuest vs as sheepe to bee eaten, and doest scatter vs among the nations.

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 Thou sellest thy people without gaine, and doest not increase their price.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Thou makest vs a reproche to our neighbours, a iest and a laughing stocke to them that are round about vs.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Thou makest vs a prouerbe among the nations, and a nodding of the head among the people.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 My confusion is dayly before me, and the shame of my face hath couered me,

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 For the voyce of the slaunderer and rebuker, for the enemie and auenger.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 All this is come vpon vs, yet doe wee not forget thee, neither deale wee falsly concerning thy couenant.

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Our heart is not turned backe: neither our steps gone out of thy paths,

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 Albeit thou hast smitten vs downe into the place of dragons, and couered vs with the shadow of death.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 If wee haue forgotten the Name of our God, and holden vp our hands to a strange god,

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 Shall not God searche this out? for hee knoweth the secrets of the heart.

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 Surely for thy sake are we slaine continually, and are counted as sheepe for the slaughter.

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Vp, why sleepest thou, O Lord? awake, be not farre off for euer.

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Wherefore hidest thou thy face? and forgettest our miserie and our affliction?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 For our soule is beaten downe vnto the dust: our belly cleaueth vnto the ground.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Rise vp for our succour, and redeeme vs for thy mercies sake.

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!