Psalms 3
1 A Psalme of Dauid, when he fled from his sonne Absalom. Lord, howe are mine aduersaries increased? howe many rise against me?
(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
2 Many say to my soule, There is no helpe for him in God. (Selah)
mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
3 But thou Lord art a buckler for me: my glory, and the lifter vp of mine head.
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
4 I did call vnto the Lord with my voyce, and he heard me out of his holy mountaine. (Selah)
Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
5 I layed me downe and slept, and rose vp againe: for the Lord susteined me.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
6 I will not be afrayde for ten thousand of the people, that should beset me round about.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
7 O Lord, arise: helpe me, my God: for thou hast smitten all mine enemies vpon the cheeke bone: thou hast broken the teeth of the wicked.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
8 Saluation belongeth vnto the Lord, and thy blessing is vpon thy people. (Selah)
Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
